| Instruktør: Jørgen
Klubien. Den unge Pinocchio vil erobre verden med sit tegnetalent og
tager til Hollywood, for at søge arbejde hos tegnefilmkongen, den mægtige hr.
Stromboli. Men drømmen bliver til et mareridt
Humor med brod i en meget personlig kortfilm om Klubiens erfaringer med
Hollywood og den amerikanske animationsindustris samlebånd, der dræber enhver form for
drømme om kunst og kreativitet. Med filmen har Jørgen Klubien, der selv kalder arbejdet
med filmen for terapi, fået luft for sine frustrationer.
Fejlplaceret i børnefilmpakken Karla Kanin Bio 3, hvor de unge biografgængere
ikke havde en jordisk chance for at forstå satiren.
Information kaldte filmen " et ironisk og sort-humoristisk hip til det
grådige Hollywood, som Klubien selv har befundet sig i i mange år."
Da filmen både er engelsksproget og universel i sin pointe, bør denne lille
film om ambitioner kunne vinde vid udbredelse og ikke mindst jubel på de store
internationale festivaler for animationsfilm. |