Det begyndte i en lille kælderbutik, Skindergade 21, da Disney-freak Jakob Stegelmann og animatorerne Jeff Varab og Jørgen Klubien, i 1981 tog initiativ til 'Københavns Animations Skole'. Sammen havde de tre en lille tegnestue, der tiltrak en masse unge mennesker der kunne tænke sig at lære kunsten at animere. Noget der var særdeles vanskeligt i Danmark, da oplæringen hovedsagelig skete i forbindelse med produktioner og med få håndplukkede unge fra miljøet på skolebænken.

Den private aftenskole fik hurtigt succes og tankerne om, hvad talentmassen kunne udvikles til, satte skub i mere konkrete projekter. Et af dem var en tegnefilm over Peter Madsens populære tegneserie Valhalla, udgivet af forlaget Interpresse i 1979.

I julen 1982 fik en anden tidligere Disney animator, Don Bluth, Danmarkspremiere med 'The Secret of Nimb' - på dansk 'Fru Brisbys hemmelige verden.' Don Bluth var, som Jeff Varab, blevet træt af udviklingen hos Disney og startede for sig selv. Fremkomsten af 'Nimb', satte uden tvivl yderligere skub i planerne om en Valhalla tegnefilm.

Firmaet Varab-Stegelmann opstod, de søgte og fik støtte til en 10 minutters prøve på filmen. Resultatet faldt i god jord og Filminstituttet bevilgede 8,5 mio til konsortiet Asgaard Film, der skulle producere 'Valhalla, - en 75 minutters fuld-animeret spillefilm. Med i konsortiet var også forlaget Interpresse A/S, Palle Fogtdals Forlag A/S og Metronome Production A/S, der sikrede filmens samlede budget på 14,5 mio. kr. Danmarks hidtil dyreste filmproduktion blev sat igang i nye lokaler i Nansensgade.

I 40'ernes Disney-studio havde animatorerne de mange otte minutters cartoons som tumleplads og derfor så Varab-Stegelmann sig om efter lignende muligheder. Man valgte at følge Don Bluths eksempel med at producere animerede laser-videodisc spil, hvor hovedpersonen er spilleren selv, der kan vælge en række muligheder for sin helt i spillet og derved få indflydelse på handlingen.

I Ravnsborggade dannes selskabet LASER - Laser Animation System for Education and Recreation, med forretningsmanden Michael Andresen som økonomisk promus motor. Han har ingen erfaring i film eller videoproduktion, men får takket være sin investering del i et hjørne af dansk animation og bliver direktør for Varab-Stegelmann Productions.

I julemåneden 1984 opsiges hele staben og Metronome-Fogtdal taler med meget store bogstaver. Jakob Stegelmann må trække sig som produktionsleder og en revision af filmens budget viser, at den kommer til at nærme sig 22 mio. i samlet produktionspris. Samtidig runder LASER et tab på omkring to mio. kr. og Michael Andreasen siger stop. Det samme gør de private investorer og understreger, at de har mistet tilliden til filmens instruktør Jeff Varab. I sidste øjeblik træder Michael Andreasen til.

Han danner Swan Film Productions og overtager Metronome-Fogtdals forpligtelser, skaffer otte mio. kr.og sikrer filmens budget. Han har ikke mistet tilliden til Jeff Varab og sammen finder de nye og større lokaler på Amager, men kemien i det nye tegnefilmmiljø er ændret radikalt. Michael Andreasen og hans økonomiske bagmænd har nu 50 pct. indflydelse på filmen og det gør Jeff Varab usikker på, hvor stor kunstnerisk indflydelse han kan beholde.

Efter lange og seje diskussioner og en stribe sammenstød siger Varab op som instruktør. Peter Madsen overtager jobbet som instruktør og studiet flytter fra Nansensgade til Amager.

Over en halv million danskere så filmen, selv om den ikke fik de store rosende anmeldelser. Aktuelt noterede bl.a. at den havde kostet 'en hulens masse skillinger, som man ikke rigtig får smæk for i den danske tegnefilm, der mest gør sig bemærket ved at have været et så gigantisk og mangeårigt projekt. Der er intet forrygende ved den, men heller intet katastrofalt dårligt. Det er solidt godt dansk håndværk, men pædagogisk til det stereotype og aldrig virkelig overraskende'

Berlingske fastslog 'at 'Valhalla' afgjort (er) en teknisk og stilistisk bedrift af de vældige, men at hovedpersonerne, Tjalfe og Røskva, 'er et par konventionelt ferske klicheer og handlingen mere flakkende episodisk end dramatisk konsekvent. Animationen er om ikke original, så på en køn, livlig og udtryksfuld måde formet i genrens store mestres ånd.

Information gik til benet og udnævnte 'Valhalla' til 'ikke meget mere end en udmattet kraftpræstation inden for konventionens rammer. Nordens guder på andenhånds amerikansk. Ferm professionalisme uden gnist af personlighed.'

Også Politiken fandt det skuffende, at ophavsmændene ikke i højere grad har fundet deres egen originale tilgang til mytologien, men konstaterede en imponerende håndværksmæssig dygtighed i selve tegne-processen. Det avisen 'kunne ønske sig, var en mere original streg - mere lys- og farvespil i baggrundene, ansigter der ikke var så trivielt cirkelformede. Først og sidst kunne man have håbet på et dristigere greb om selve historien, et skarpere sigte i opbygningen'.

Med 'Valhalla' færdiggjort fortsatte Swan med at producere en stribe syv-minutters tv-film med Quark som hovedperson og igangsætter forarbejdet til en ny film 'Troll Story', der skal bygge på en historie af Henning Kure. Sideløbende startede Swan en talentskole for unge med interesse i animation.

Men det økonomiske mareridt omkring filmen var endnu ikke slut. Da regnskabet blev gjort op, viste det sig at den endelige produktionspris var løbet op i 40 mio. kr. Filmens internationale gennemslagskraft var ikke stor nok til at hente omkostningerne hjem.

De økonomiske forhold omkring filmen var begyndt at interessere pressen, der bl.a. afslørede, at filmens aktiver var højt belånt.  Ekstra Bladet mere end antydede, at en del af økonomien kom fra lyssky ejendomshandel og narkokriminalitet styret af udenlandsdanskere med ondt i skatten. Swan Film Production var færdig.

Efter 'Valhalla' var der opbrud i staben. En del af animatorerne forsvandt til Irland, hvor Don Bluth producerede. Andre startede større eller mindre tegnestuer, med større eller mindre held, eller fandt beskæftigelse på igangværende danske produktioner. Dansk tegnefilm var, trods en slag over snuden, i vækst.

Efter en tid hos Don Bluth vendte en række af danskerne hjem igen og skabte her A-film, der med tiden skulle gå hen og udvikle sig til det helt store studio i Skandinavien.