|
|
|
|
Der er ikke den store tradition for animerede tv-serier i Danmark og ikke overraskende var Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller de første. Med serien ' Hvordan man opdrager sine forældre ' fik de sat Danmarks Radios monopol-tv på prøve. Så havde Hastrup mere opbakning til sin anden tv-serie ' Cirkeline ', der dog også sluttede brat, på grund af uoverensstemmelser med DR. Årtier senere, havde produktionen af Valhalla resulteret i en række nye talenter og dermed skabt grundlag for nye gode serier til børn og unge. Peter Hausner og Søren Thomas producerede de vidunderlige ' Thomas og Tim ' og ' Sallies Historier '. A. Film kom på banen med ' Trolderi ' og ' Rasmus Klump '. Og så skabte selskabet TV-Animation, Anders Morgenthaler, Mikkel Egelund og Tom Vedel, en helt ny form for direkte tegnefilm til børn, 'serien' Nelly Nut. Listen over tv-serier til venstre er på ingen måde komplet, men vil blive udbygget efterhånden |