|
Trællene Trællenes oprør Trællenes børn
| |
"Trællene"
1978-1980

|
Instruktion : Jannik Hastrup efter Sven Wernströms romaner .
Oprindeligt lavet som serie, siden som langfilm,
hver med tre afsnit, der kunne ses uafhængig af hinanden og med hver sit persongalleri,
børn og unge, som hovedpersoner. De ialt ni afsnit blev senere distribueret som
selvstændige korte film af Statens Filmcentral. Tilsammen gav historierne en skildring af
den udbyttede underklasses lod i Norden fra vikingetiden til det 19. århundrede. Det
skete ud fra en stærkt forenklet marxistisk historieopfattelse, men
også med glimt i øjet.
Svend Wernströms analyser fra bøgerne, blev i
filmenen lagt i næbbet på en ravn, der trækker de historiske linier op og underviser i
socialistisk filosofi a la 70'erne. Trilogien fik uden større opmærksomhed premiere i
biograferne, hvor den ikke holdt længe. Men hver for sig fik de ni film succes på skoler
og institutioner. |
Jannik Hastrup havde tidligere arbejdet på Historiebogen (1972-1974), der også havde socialistisk
forlæg. Det var en egentlig undervisnings-serie, men både den og Trælle-serien kom til
at høre til de mest efterspurgte film hos Statens Filmcentral
I dag fremstår 'Trællene' som tunge budskabsfilm,
der med onde, gridske, liderlige, vildt karrikerede konger, politikere, præster og
fabrikanter, fører beviset for den klare sammenhæng mellem livsvilkår for fortidens
trælle og nutidens arbejdere.
Men kan man se bort fra de socialistiske og propagandistiske
formål er det ganske gode, stærke, ofte meget grumme og barske tegnefilm, med børn og
unge som klar indfaldsvinkel. Og det er interessant at følge Jannik Hastrups udvikling i
en serie, der decideret holder af og med de små i samfundet. Teknikken forbedres støt
gennem serien og peger frem mod Jannik Hastrups gennembrud i 'Samson og
Sally.'
|
|