Svend Brasch

Home ] Tilbage ] Plaschke ] Tegnefilm ] Havebane ]


Filmplakat - Svend Brasch– der malede filmplakater –  var den næste der forsøgte sig. Året var 1917, i  filmen med dobbelttitlen 'Meningen er god nok' eller 'Som det er – som det føles.' Men Braschs film er mere filmet tegning end animation og tæller derfor ikke 'rigtig' med.

Definerer man animationsfilm udelukkende som tegnet film optaget med enkeltbilled gennem et kamera, hersker der en vis usikkerhed om, hvornår den første danske animationsfilm blev produceret.
I Berlingske Tidende 19. maj 1956 bringer Harald H. Lund den påstand til torvs, at Storm P. ikke alene er den første dansker der producerede animationsfilm, men også, at han er den første i verden.

Påstanden går på, at der er tale om en optagelse af nogle kridttegninger på en tavle, foretaget på en stump overskydende film hos Nordisk Film i 1906. Tanken er fascinerende og rygtet sejlivet, men intet kan bevises. Og selv om Storm P. skulle have lavet sådan en film, er han stadigvæk ikke den første i verden. Men sikkert er, at Robert Storm Petersen var den første der professionelt beskæftigede sig med tegnet animation i Danmark. Storm P. og andre danskere beskæftiget med animation kan du møde lige her.