|
| |
| Filmentusiast Fik
gennem sin far, rektor Jørgen Stegelmann, Krebs Skole og filmanmelder på Berlingske
Tidende, interesse for film og især tegnefilm fra Disney. Jakob Stegelmann drev i en
årrække forretningen 'Panoptikon', hvor han distribuerede super 8 mm
film, indtil video overtog markedet. Samtidig søgte han i en stribe artikler, at udbrede
kendskabet til animationsfilm i Danmark.
Fra 1980 redigerede Jakob
Stegelmann 'Så er der tegnefilm' for DRTV. I første omgang med cartoons
fra Warner, MGM og Universal, senere udvidet med Disney-film.1984 udgav Stegelmann bogen
'Tegnefilmens historie', der udmærker sig ved en populær gennemgang af
amerikansk tegnefilms historie. Desværre skæmmes bogen skrækkeligt af få bastante,
særdeles forudindtagede og meget fejlagtige afsnit, om
dansk tegnefilm.
Det store engagement indenfor tegnefilm førte i 1981 - i samarbejde med
Disneyanimatorerne Jeff Varab og danske Jørgen
Klubien - til etableringen af 'Københavns Animations Skole', der sidenhen udviklede
sig til spillefilmen 'Valhalla' (1986). Her var Jakob
Stegelmann produktionsleder, men efterhånden som den gigantiske
produktion skred frem, viste det sig, at det ikke var Stegelmanns rolle. |
| I 1984 var økonomien på 'Valhalla'
løbet så meget af sporet, at de private investorer med Palle Fogtdal i spidsen, indsatte
en ny produktionsleder. Fogtdal og Metronome følte sig svigtet af Stegelmann der, med
Fogtdals ord, '... ikke var det han ikke lavede ved siden af - bøger, tv-udsendelser,
videospil m.v. Jeg ser helst, at man passer det man er hyret til. Og det ophidsede mig
meget, da jeg fandt ud af, at de samarbejdede med Michael Andreasen.' Ude
af 'Valhalla' og efter at have vist 'Så er der tegnefilm' i en årrække i den bedste
sendetid, overtog Stegelmann redigeringen af 'Disney-sjov', der med
fremkomsten af de utallige nye tv-kanaler, nu også viste de nye korte Disney-film.
Sideløbende hermed var han engagement hos danske Egtmond, men samarbejdet ophørte, da
Stegelmann blev tilrettelægger og producer på DRTVs 'Troldspejlet' - et
filmprogram for børn med hovedvægt på tegnefilm, men som siden udviklede sig til et
program med og om computerspil, bøger, tegneserier, seernes egne animationer og
reportager fra filmens verden.
Med 'Troldspejlet' har Jakob Stegelmann, til trods for en ringe tilsløret
reklamemæssig fordel for Disneyproduktioner, æren af at have skabt et tiltrængt
film- og medie-forum for børn. Og trods dristigheden og satsningen
med 'Valhalla' - for at have skubbet til en udvikling i dansk
animationsfilm, der resulterede i skabelsen af en større interesse, som har
resulteret i et bredere miljø med endnu mere professionalisme. |
|