40'erne

Home ] Tilbage ] Plaschke ] Tegnefilm ] Havebane ]


Børge Ring
Kjeld Simonsen
Harry Rasmussen
Kay Nielsen
Fyrrenes abstrakte

Efter Gutenberghus og Monterossi havde opgivet at producere tegnefilm, fortsatte Jørgen Müller og Henning Dahl Mikkelsen 1939-43 i det tyskejede studio, Vepro, og tiltrak unge med interesse i animation, blandt dem Børge Hamberg, Kjeld Simonsen, Bjørn Frank Jensen og Erik Christensen.

En del af disse og andre, bl.a. Harry Rasmussen, fik beskæftigelse på Danmarks første animerede spillefilm »Fyrtøjet«. Müller og Dahl Mikkelsen var ikke iblandt dem, ligesom Børge Ring heller ikke var med. Han var gledet over i jazzmusikken.

Sidst i 40'erne dannede Børge Ring studio sammen med Bjørn Frank Jensen og Arne Rønde Christensen, der fik hentet David Hand, tidligere Disney-animator til landet. I slutningen af årtiet begyndte danske kunstnere - Richardt Winther, Jørgen Roos, Søren Melson og Henning Bendtsen - at arbejde med animation og skabe abstrakte eksperimentalfilm.