|
Hastrup om Disney Rulletekst
| |
"Samson
og Sally"
1984

|
Instruktion: Jannik
Hastrup. Manuskript: Jannik Hastrup efter Bent Hallers
'Kaskelotternes sang'
Samson, der ønsker at finde sit store idol Moby Dick, der skal hjælpe i kampen
mod mennesket, møder Sally og sød musik opstår mellem de to hvalunger. Men de må
svømme grueligt meget igennem, før de finder den lykke, der konstant trues af
hvalfangere og forurening.Hallers grumme børnebog er i Jannik
Hastrups fortolkning og med tilføjelsen af nogle gode bifigurer, blevet mere børnevenlig
og optimistisk. Filmen er Hastrups første selvstændige lange tegnefilm og i modsætning
til de tidligere - 'Bennys Badekar' og 'Prins
Piwi' - fuldanimeret, men på en særlig dansk måde.
Resultatet blev ikke blot et fascinerende design, men gjorde
også 'Samson og Sally' til en velfortalt, medrivende og til tider meget poetisk film. |

|
Filmen blev godt
modtaget af det danske børnepublikum, vandt flere priser hjemme og i udlandet,
samt indbragte Jannik Hastrup Danske Børnefilmklubbers hæderspris 'Pråsen i 1985.' Danske anmelderne var til gengæld ikke så positive overfor 'Samson
og Sally', og hængte sig (igen) alt for meget i tekniske sammenligning med Disney, uden
skæven til produktionsbetingelser og Jannik Hastrups helt egen opfindelse.
Til 'Samson og Sally' havde Hastrup udviklede sin årelang
erfaring med flyttefilm, ved at fotokopiere de tegne figurerne over på farvet papir,
tilføje skygger og detaljer, klippe dem ud og endelig montere dem på celluloider.
Figurerne er enklere, der er ikke så mange detaljer, men teknikken gav mere bløde
bevægelser og skabte større livagtighed i modsætning til flyttefilmens mere klodsede
figurer og stive bevægelser.
De fire hovedfigurer genkendes let på deres farver og tegninger, men en stor udfordring
var, hvordan man skulle få hvalerne til at udtrykke følelser. Jannik
Hastrup illustrerer det ved at slå ud med armene: ' Normalt kan man vise alle slags
følelser i tegning, men ...', han presser armene ind til kroppen og vipper hænderne op
og ned: ' hvaler har ikke meget at gestikulere med.' |


|
En anden udfordring var at animere i det våde element. I vand står intet
stille og derfor kunne animatorerne heller ikke benytte de traditionelle hold, hvor
figuren står stille et øjeblik. Ved hjælp af modeller af hvalerne blev tegnerne i stand
til at tegne dem i forskellige vinkler og stillinger, så de kunne bevæge sig naturligt
hele tiden.
Hastrup har ikke den store løftede pegefinger fremme.
Budskabet om at passe på kloden kan forstås af selv meget små børn. Eksemplerne på
menneskehedens dumheder giver filmen en tone af sorg, men hele vejen igennem er der en
utrolig god balance mellem det dystre og det muntre.
'Samson og Sally' blev samtidig startskuddet til en
bølge af populære danske tegnefilm som ' Valhalla', 'Fuglekrigen', Jungledyret
Hugo og 'Aberne og det hemmelige våben'.
Dagbladenes anmeldere fokuserede meget på filmens politiske eller økologiske
budskab, og ikke mindst på sammenligning med Disney. Information skrev, under
overskriften 'Tamme hvaler og naturens forurening,' at filmen er 'lidt for harmløs
humoristisk og meget traditionelt underholdende,' og tilføjede at tegnestilen lægger sig
efter
|


|
Disney, 'bare ikke så virutost og
fantasifuldt som de bedste af dem.' De musikalske indslag får bemærkningen 'tydelig og
derfor mattere pastiche-afglans af tilsvarende Disney-numre.' Information tilføjede
dog at 'Samson og Sally' ' er absolut velfortalt, kønt og pudsigt
tegnet, sikkert komponeret og klippet og omhyggeligt animeret.' Det
hedengangne Levende Billeder holdt sig professionelt fra den urimelige Disneysammenligning
og skrev bl.a. at Jannik Hastrup efter 'Trællene', tilsyneladende 'har haft behov for at
være rund, rar og morsom, og filmen er da også både sjov og charmerende,
og det uden at forråde den økologiske virkelighed.' Anmeldelsen slutter: 'Allervenligst
giver Hastrup dog en flig af forhåbning. Der er en generation efter "Samson og
Sally". Der kommer også film efter "Samson og Sally" - danske tegnefilm
overlever på kvalitet som denne.'
Jyllands-Posten erkender at produktionen 'naturligvis ikke har haft de
ressourcer, hverken af talent eller penge, som Disney-selskabet råder over' og
udnævner filmen til at være 'enkel, prunkløs, net og nydelig' og mener der ' ejer
hverken den store fantasi, humor eller poesi, men er sobert og hæderligt arbejde.' |
|