Reptilicus

Home ] Tilbage ] Plaschke ] Tegnefilm ] Havebane ]


"Reptilicus"
1961



Reptilicus




Dansk instruktion: Poul Bang.
Amerikansk version: Sidney Pink.
Manus Ib Melchior efter ide af Sidney Pink.

Halespidsen af en nedfrossen forhistorisk kæmpeøgle bringes til Danmarks Akvarium, men tør uheldigvis op og forvandler sig til et gigantisk uhyre, der tramper rundt i 60’ernes København

Hovedparten af filmen er live action, men Reptilicus indeholder en række nøglescener, hvor stop-motion teknik brugt til uhyrets hærgen i det indre København, spiller en væsentlig rolle. Hvem der i bund og grund står bag bevægelserne er særdeles uklart, men så vidt vides fungerede Harry Mortensen, Bellevue Studio, som en slags animator på filmen. Men de pågældende ønskede ganske enkelt ikke at blive krediteret. Så ringe - mildt sagt - blev det endelige resultat.

Allerede ved premiere i februar 1961 udnævnte både presse og publikum Reptilicus til at være et misfoster af en film. Produktionsselskabet Saga forbød sine ansatte at nævne filmen. Men efterfølgende opnåede den international kultstatus, som en af filmhistoriens værste monsterfilm. Den har særdeles høj underholdningsværdi, fordi den simpelthen er så ringe.








Reptilicus i modellen - her ved Børsen

På invitation fra filmproducenten Henrik Sandberg, kom Sid Pink til Danmark, hvor han på forunderlig vis kom til at stå bag den første danskproducerede monster-film. 'Reptilicus' var datidens store samtaleemne i den danske filmverden og pressen bragte adskellige historier omkring filmens tilblivelse. Bl.a. med fotos af Pink og en Reptilicus-dukke, i en kæmpemæssig model af det indre København. Modellen, efter sigende skabt af arkitekt Kaj Koed til en pris af 50.000 kr., og Reptilicus selv, skabt af en 'dukkemager', Orla Høyer, der lavede to udgaver af monstret. En mindre i gummi og plastik, og en anden 10 meter stor dukke med hovedet og en del af kroppen. Den store model kunne rumme to mand, som sad inden i Reptilicus, bevæge dens hoved og fik den til at spy røg ud af næseborene.

I Sidney Pinks selvbiografi 'So You Want To Make the Movies: My life as an Independent Filmproducer' (1989), afslører den amerikanske instruktør, at forsøg på at bevæge den mindre udgave af Reptilicus med et snoretræk mislykkedes, og at det udelukkende takket være store overtalelsevner, lykkedes at få datidens mest erfarne animator, Bent Barfod, til at lære uhyret at bevæge sig. Men om Barfod reelt stod bag bevægelserne når kameraet rullede, er vanskeligt at fastslå i dag. 



Den amerikanske filmplakat

Amerikansk filmplakat til 'Reptilicus' - med en særdeles fantasifuld udgave af Langebro som blikfang

I et forsøg på at overtale Bent Barfod til at udføre filmens stop-motion sekvenser, viste Pink danskeren en af sine tidligere film. Bent Barfod erindrer, at det var en af de værste film han nogensinde havde set. Men Barfod indvilgede i at hjælpe, under forudsætning af, at Pink ville samarbejde omkring en science-fiction film, der skulle produceres i Danmark: 'Journey to the Seventh Planet.' Filmen blev produceret, men er siden gået tabt. Tilbage er nogle få stills.

Vellykket er Reptilicus som nævnt  ikke, og alle medvirkende - bl.a. Dirch Passer - der synger 'Reptilicus, Reptilicus, hvem er ræd for Reptilicus' - omgivet af blonde danske børn -  Carl Ottosen, Asbjørn Andersen og Bent Mejding - spiller ualmindelig rædselsfuldt. Et af hovedproblemerne - ud over den meget tynde historie var - at Reptilicus skulle indspilles i to versioner: En amerikansk, med engelsk tale, og en dansk. Den amerikanske tog Sid Pink sig af, den danske Poul Bang.

Filmen gav produktionsselskabet Saga så svidende en økonomisk øretæve, at det blev forbudt selskabets medarbejdere at omtale den flere år frem i tiden. Blev filmen nævnt, hed det sig at alle indenfor hørevidde skulle have kvajebajere.

Læs mere om Sidney Pink's utrolige danske B-film, på  hjemmeside 'It Came Beyond Belief - The Incredible B-Movies of Sidney Pink in Denmark', skrevet af Jack Stevenson.