|
| |
"Reptilicus"
1961

|
Dansk instruktion: Poul
Bang.
Amerikansk version: Sidney Pink.
Manus Ib Melchior efter ide af Sidney Pink.
Halespidsen af en nedfrossen forhistorisk kæmpeøgle bringes til
Danmarks Akvarium, men tør uheldigvis op og forvandler sig til et gigantisk uhyre, der
tramper rundt i 60ernes København
Hovedparten af filmen er live action, men Reptilicus indeholder en række
nøglescener, hvor stop-motion teknik brugt til uhyrets hærgen i det indre København,
spiller en væsentlig rolle. Hvem der i bund og grund står bag bevægelserne
er særdeles uklart, men så vidt vides fungerede Harry
Mortensen, Bellevue Studio, som en slags animator på filmen. Men de pågældende ønskede
ganske enkelt ikke at blive krediteret. Så ringe - mildt sagt - blev det endelige
resultat.
Allerede ved premiere i februar 1961 udnævnte både
presse og publikum Reptilicus til at være et misfoster af en film.
Produktionsselskabet Saga forbød sine ansatte at nævne filmen. Men efterfølgende
opnåede den international kultstatus, som en af filmhistoriens værste monsterfilm. Den
har særdeles høj underholdningsværdi, fordi den simpelthen er så ringe.
|

|
På invitation fra filmproducenten Henrik Sandberg,
kom Sid Pink til Danmark, hvor han på forunderlig vis kom til at stå bag den første
danskproducerede monster-film. 'Reptilicus' var datidens store samtaleemne i den danske
filmverden og pressen bragte adskellige historier omkring filmens tilblivelse. Bl.a. med
fotos af Pink og en Reptilicus-dukke, i en kæmpemæssig model af det indre København.
Modellen, efter sigende skabt af arkitekt Kaj Koed til en pris af 50.000 kr., og
Reptilicus selv, skabt af en 'dukkemager', Orla Høyer, der lavede to udgaver af
monstret. En mindre i gummi og plastik, og en anden 10 meter stor dukke med
hovedet og en del af kroppen. Den store model kunne rumme to mand, som sad inden i
Reptilicus, bevæge dens hoved og fik den til at spy røg ud af næseborene.
I Sidney Pinks selvbiografi 'So You Want To Make the Movies:
My life as an Independent Filmproducer' (1989), afslører den amerikanske instruktør, at
forsøg på at bevæge den mindre udgave af Reptilicus med et snoretræk mislykkedes, og
at det udelukkende takket være store overtalelsevner, lykkedes at få
datidens mest erfarne animator, Bent
Barfod, til at lære uhyret at bevæge sig. Men om Barfod reelt stod bag bevægelserne
når kameraet rullede, er vanskeligt at fastslå i dag.
|

Amerikansk filmplakat til 'Reptilicus' - med en særdeles fantasifuld udgave
af Langebro som blikfang |
I et forsøg på at overtale Bent Barfod til at udføre
filmens stop-motion sekvenser, viste Pink danskeren en af sine tidligere film. Bent Barfod
erindrer, at det var en af de værste film han nogensinde havde set. Men
Barfod indvilgede i at hjælpe, under forudsætning af, at Pink ville samarbejde omkring
en science-fiction film, der skulle produceres i Danmark: 'Journey to the Seventh Planet.'
Filmen blev produceret, men er siden gået tabt. Tilbage er nogle få stills.
Vellykket er Reptilicus som nævnt ikke, og alle
medvirkende - bl.a. Dirch Passer - der synger 'Reptilicus, Reptilicus, hvem er ræd for
Reptilicus' - omgivet af blonde danske børn - Carl Ottosen, Asbjørn Andersen og
Bent Mejding - spiller ualmindelig rædselsfuldt. Et af hovedproblemerne - ud over den
meget tynde historie var - at Reptilicus skulle indspilles i to versioner:
En amerikansk, med engelsk tale, og en dansk. Den amerikanske tog Sid Pink sig af, den
danske Poul Bang.
Filmen gav produktionsselskabet Saga så svidende en
økonomisk øretæve, at det blev forbudt selskabets medarbejdere at omtale den flere år
frem i tiden. Blev filmen nævnt, hed det sig at alle indenfor hørevidde skulle have kvajebajere.
Læs mere om Sidney Pink's utrolige danske B-film, på
hjemmeside 'It Came Beyond Belief - The Incredible B-Movies of Sidney
Pink in Denmark', skrevet af Jack Stevenson.
|
|