'Nåh, hvad siger I så i dag? Er der flere forældre der skal ordnes', indleder Laban mødet. Erna klager over, at hun altid skal på indkøb med sin mor. Hun må ikke engang få sin dukke med. På gaden vil Erna kigge på legetøj, men en lang arm hiver hende væk. Moderen møder en veninde og de snakker og snakker, men da Erna vil snakke med en hund, hiver moderen hende ind i supermarkedet, hvor muzakken spiller: 'Your marvellous marmelade, your cornflakes, and your herrings, your coffee, and your liverpaste'. Hvad skal Erna stille op, spørger Laban:

Gemme sig under sofa når de skal i byen. Bide damen i benet. Hvis de er frække i supermarkedet, så bare tæve dem. Erna suser rundt med en indkøbsvogn, kører ind i opstillingerne og kaster dåser efter kunder, så de kommer op og slås.

Åben krig ikke den bedste løsning, mener Laban og foreslår, at Erna skal hjælpe sin mor, men hele tiden give hende de forkerte ting. 'Man kan ikke tillade sig at blive vred på en der kun vil hjælpe sin travle mor'. Erna fylder en masse i vognen, som moren ikke skal have og bringer hende i forlegenhed. Nu er det pludselig frygtelig besværligt at have Erna med på indkøb, men hun kan da selv handle - ovre ved slikhylderne.

' Nåh, Erna - gjorde du så som jeg foreslog', spørger Laban senere. 'Ja, men jeg fik så meget slik, at jeg fik dødondt i maven.'