[ Home ] [ Tilbage ] [ Plaschke ] [ Tegnefilm ] [ Havebane ]

Spillefilm

Animator, Ex-Libris kunstner, oversætter.

Uddannet, efter studentereksamen i Odense 1952,  på tegnestuen Hans Blæsbjerg, på opfordring fra sin far og bedstefar, der altid så Walther sidde og tegne.

Walther Lehmann havde som student hørt om tegnestuen Ring, Frank og Rønde - Børge Ring, Bjørn Frank Jensen og Arne Rønde Christensen - men den eksisterede ikke længere. Walther Lehmann:

' Jeg havde set Disneys juleshows og de danske film af bl.a. Mik - Henning Dahl Mikkelsen - og havnede hos Blæsbjerg, der bl.a. var Ex-Libris mester og ekspert i skrifter. Her sad jeg og tegnede emballager, mærkater og lysbilleder til biografreklamer, og eksperimenterede med min første tegnefilm. I 1956 var jeg i København og så Nordisk Film for første gang. Her hørte jeg om Kaj Pindal og Ib Steinaa, der arbejdede som freelancere med animation. De var blevet uenige og arbejdede hver for sig, men jeg endte med at få kontakt til Pindal, der boede i et af højhusene ude i Bellahøj. Der kom jeg så til at arbejde et par måneder omkring 1953-54'.

Barfod og Nordisk

Kaj Pindal var igang med en række opgaver for B&W. Instruktions- eller p.r.film, der skulle forklare, hvordan værftet byggede sine Alpha 2 motorer. Kort tid efter kom Walther Lehmann i forbindelse med Bent Barfod, der dannede eget studio i 50'erne. Her fik Lehmann beskæftigelse på bl.a. reklamer og filmen 'Forårs Frederik', der byggede på et digt af Sigfred Petersen. Men hæren kaldte, Lehmann blev udstationeret på Bornholm af Civilforsvaret, blev gift og vendte tilbage til København, hvor han igen fik kontakt til Nordisk Film. Walther Lehmann:

'Her kom Harry Rasmussen og Flemming Jensen, og vi producerede en række reklamefilm bl.a. 'Julemærket' og 'Han, hun og pengene' for Dansk Sparekasseforening. Daværende programmedarbejder ved DR, Hans Jørgen Jensen, skrev manuskriptet og han koncentrerede handlingen om de to familier: Familien Flid og Familien Flad. Flid var gode til at spare op, Flad overhovedet ikke, hvilket fremgår tydeligt af navnene. Jeg designede Flad, mens Harry designede Flid og det blev en film med stor energi.'

Da Nordisk Tegnefilm lukkede i 1965 var Lehmann en kort overgang hos Steinaa Film, hvor han arbejdede med 'Peder Posts Jul', men kom derefter til Bent Barfod igen.

Fra 1967 arbejdede Walther Lehmann som freelance tegner med animation som speciale, og har været beskæftiget med produktion af tv--børnefilm, reklamefilm, kortfilm, indslag i kortfilm samt animerede fortekster. I alt har Walther Lehmann været engageret i produktionen af mere end 300 film.

Faxe Fad

Blandt de mange film fra Walther Lehmanns hånd har været klassikere som Ekstra Bladets kampagne mod skrankepaver, reklamer for Politiken, OB, Baltica, Bikuben, OMA-margarine, ESSO, Dirol, Bentasil, De Danske Spritfabrikker, Sorbits, Arbejdsbeskyttelsesfonden og mange mange flere. Mange af reklamefilmene produceret og instrueret af Per Holst, Petra Film.

At de animerede reklamefilm gør indtryk på publikum, blev bevist med al tydelighed, da biografgængerne i foråret 1985 fik lejlighed til et gensyn med den lille trinde mand, der på sit umiskendelige sydsjællandske ustandselig spurgte: ’Hvornu-ur fuur man smaage en Faxe Fad?’ Genkendelsens glæde var stor og salen morede sig højlydt, da den lille gruppe på rundvisning i det sydsjællandske bryggeri, blev sendt højt til vejrs af Faxes berømte kildevand.

Filmen blev oprindelig lavet som reklame for bryggeriets dåseøl, men da dåserne blev forbudt i Danmark, besluttede Faxe at ændre filmen. Ved at sætte et slutbillede af et ølkrus ind i stedet for en øldåse, kunne filmens 40 sekunder bruges igen.

Manden bag den relancerede Faxe-filmen var Walther Lehmann, som jeg i den anledning lavede et interview med til bladet Markedsføring 1985. Her et uddrag af interviewet 'Når et grønt halstørklæde skal hoste'.

Ekstra Bladet

Har du nogensinde set et grønt strikket halstørklæde hoste? – set nogle stykker tyggegummi spille en inciterende calypso? – set en avis knurre og vise tænder? – eller set en tiger skubbe en lille dreng i sin sæbekassebil ud fra en tankstation? Vækker sætninger som ’Hvornuur fuur man smawe…’ , ’Kom en tiger i tanken’, eller ’Hurra for den lille forskel’, ganske bestemte billeder til live i baghovedet, så er det billeder skabt af Walther Lehmann.

'Det er udfordrende at være så varieret som muligt, at kunne tegne eller animere alt fra en gul tiger til en ’familiefilm’ med Aalborgsnapsene. Det gælder om at formulere et budskab og aflevere ideen præcist', siger Walther Lehmann.

'Da jeg fik opgaven for Ekstra Bladet tænkte jeg: Hvad kan man få en avis til, hvilke bevægelser ligger der i den ? Der var ikke andet for, end at tage en avis og se hvilke stillinger den kunne sættes i. Efter at have lavet en tegnet skitse af filmens handling, stillede vi et Ekstra Blad op foran kameraet og gik i gang'

Med søm, snore og støttet op af forskellige hjælpemidler kunne Walther Lehmann styre formiddagsavisens bevægelser. Ved at tage det ene billede efter det andet, men med en lille ændring mellem hvert, opstår så illusionen af bevægelse.

'Jeg styrede de trinvise bevægelser og sagde ’nu er den der, skynd dig’ til kameramanden, når scene var klar, fortæller Walther Lehmann, der på den måde fik os til at se avisen danse, knurre, vise tænder og slikke sig om munden'.

Den lille forskel

Til sidst retoucherede vi al teknikken væk og se – Ekstra Bladet var virkelig levende. Senere fik jeg en lignende opgave for B.T. og det morede mig meget at lave den. Her ser man bl.a. Ekstra Bladet danse lystigt rundt og smide sider ud til højre og venstre, for til sidst at falde udmattet sammen. ’Hurra for den lille forskel.’

Men ligesom handlingen i mange animerede fortællinger, har også historien om B.T. en overraskende og morsom slutning, fortæller Walther Lehmann.

'Jeg skulle lave flere udgaver af B.T.- reklamen, men der var en enkelt Det Berlingske Hus ikke ville acceptere. Den viste et spruttende og bøvsende Ekstra Blad, der til slut fik et surt opstød. Den ville de ikke være med til, det var for usmageligt, syntes de.

Som regel får Walther Lehmann et færdig designet oplæg fra filmens producent, som han så laver lay-out til. Faxe-filmen f.eks. er designet af tegneren Leon, der står for bryggeriets reklame til de mange besøgende, som vises rundt i Faxe. Det er også Leon, der har skabt det lille kendte Faxe-univers. Den lille idylliske by med rådhuset, kirken og bryggeriet med den springende kilde, er med sin fine og detaljerede streg også et af Leons værker.

' Da han fik mit lay-out til gennemsyn, havde han umiddelbart ingen kommentarer. Den eneste ændring han havde, var at sætte snørebånd på figurerne. Det havde de nemlig i de trykte reklamer. Da jeg havde animeret filmen færdig og viste den for Leon, morede han sig meget over at se sine små personer på rundvisning i det charmerende Faxe-univers han havde skabt. Han bemærkede slet ikke, at jeg havde fjernet snårebåndene igen', ler Walther Lehmann.

OBS-spots

Det er ikke kun biografer Walther Lehmann har lavet reklamer til. For Arbejdsbeskyttelsesfonden skabte han en række film 'Pas på' med ’Hr. Godtnok’, som mange måske fra OBS-udsendelserne på DRTV. I de første 10 film beskæftiger 'Hr. Godtnok' sig med arbejdssikkerhed indenfor byggeindustrien og i efterfølgende fem med ulykker indenfor landbrugssektoren.

'Jeg fik et konkret oplæg fra fonden og sammen fandt vi frem til en figur, der udmærket var klar over, at han skulle passe på o.s.v. man som ikke ville have nogle til at fortællle ham hvordan. Kunne vi ikke kalde ham Godtved, spurgte de i Arbejdsbeskyttelsesfonden. Næh den går vist ikke, svarede jeg, så tror jeg vi får ballade med en nok så kendt gymnastikpædagog', fortæller Walther Lehmann. Resultatet blev ’Hr. Godtnok’ der via Poul Hagens stemme blev kendt og elsket landet over for sit evindelige hovmod – ’tak, så er det godt.’

Ud over de danske reklamefilm har Walther Lehmann medvirkende på animationer til en række tv-reklamer i finsk og hollandsk fjernsyn. En enkelt film til finsk tv – om et kaffeprodukt – blev på grund af sin sjove og charmerende familie med kaffekophoveder og en hund, der begravede kaffen i haven, så stor en succes, at Nordisk Tegnefilm fik bestilling på hele 25 film med familien.