[ Home ] [ Tilbage ] [ Plaschke ] [ Tegnefilm ] [ Havebane ]

Filmliste

Animator, serietegner og børnebogsforfatter.

En af den slags mennesker, der aldrig holdt op med at tegne. Debuterede som 12-13 årig til nordjyske dagblade og tegnede så konstant i sine skolebøger, at han blev smidt ud af skolen. Fik via sin tegnelærer elevplads på reklamebureau. Kom siden til Nordisk Film og Vepro, under ledelse af Jørgen Müller. Kjeld Simonsen arbejdede freelance en tid, men kom så med i produktionen af Fyrtøjet.

Var efter Fyrtøjet periodevis i udlandet, men også med i studio etableret af Børge Ring, Bjørn Frank Jensen og Arne Rønde Christensen. Arbejdede i 50'erne med egen tegneserie ' Eventyrklubben ', men fik siden job hos Bent Barfod og Per Åhlin i Sverige. Hos Barfod traf Simon Jannik Hastrup, hvis film han siden arbejdede på.

I 70'erne var Kjeld Simonsen atter udenlands og animerede bl.a. på smølferne, Junglebøffen og film med Vakse Viggo. Hjemme i Danmark igen, hyrede Jannik Hastrup Simon, der bl.a. animerede en række figurer og scener i spillefilmene Trællene og Samson og Sally.

Simons største succes er kendt af ethvert barn i dette land: Den tegnede intro til Bamse og Kylling på DRTV.

Kjeld Simonsen døde i 1988.

Allerede som 12-13 årig leverede Kjeld Simonsen tegninger til dagblade i det nordjyske, hvor han var født. På Aalborg Katedralskole sad han konstant og tegnede i latin- og franskbøgerne, men tegnelærer Viggo Vagnbye lagde mærke til tegnetalentet. I 1933 så den da 13-årige Kjeld Simonsen for første gang tegnefilm, en sort/hvid Mickey Mouse, og filmen virkede så overvældende og inspirerende, at han på stedte besluttede at ville blive animator som voksen.

' Det var vittigheder og den slags jeg sad og tegnede. Ikke så fantastisk. Men jeg tjente nogle penge, som min mor satte i banken. Ingen is eller chokolade. Jeg gik jo i skole, men blev smidt ud, fordi jeg sad og tegnede i alle bøgerne. Men min tegnelærer tog mig i kraven, og fik sat mig i lære på et lokalt  reklamebureau, Graham Lokey's. Der sad jeg i tre år og lærte en del om reklametegning og annonceteknik. Jeg tegnede annoncer og lavede lay out , inden jeg i 1938 kom til København '. Kjeld Simonsen erindrer:

'Jeg tror jeg blev interesseret i tegnefilm da jeg så den første Disney-film i biografen. Altså de der sort/hvide Mickey Mouse. Og på det tidspunkt grinede folk som vanvittige, når de så sådan en film. Ikke som i dag, hvor publikum sidder og tænker 'aha'. Men det var altså dengang jeg tænkte: Ohj, jeg skal være filmtegner.'

Job hos Vepro

Det var meget småt med tegnefilmproduktion på den tid, men det lykkedes Simon at få beskæftigelse hos Nordisk Film, hvor han fik selskabets daværende kunstneriske og dramaturgiske leder Adolf Kobitzch, der også fungerede som instruktør af dokumentarfilm, som læremester. Her lavede Kjeld Simonsen, som fik og påtog sig kunstnernavnet 'Simon', nogle tegnefilmindslag i en jubilæumsfilm for Brugsen.

Simon syntes dog ikke at han 'lærte' noget og på en eller anden måde hørte Nordisk øverste chef Holger Brøndum om problemet og sørgede for at Simon fik ansættelse i datidens eneste tegnefilmstudio Vepro - Verdens Propaganda.

Brøndums indflydelse hang formentlig sammen med, at han var bestyrelsesmedlem for Vepro, hvis kunstneriske ledelse var lagt i hænderne på Danmarks mest erfarne animator Jørgen Müller, der på daværende tidspunkt var ansat på Vepro sammen med Henning Dahl Mikkelsen, hvor han blev oplært i den tegnefilmteknik man kendte i Danmark på det tidspunkt. I sin tid hos Vepro beskæftigede Simon sig med at trække nøgletegninger op, male cels og mellemtegne. Og han demonstrerede hurtigt et usædvanligt talent både som tegner og animator i bedste klassiske tegnefilmstil.

' Det var frygtelig besværligt at finde ud af, hvordan man egentlig gjorde på det tidspunkt, for det var vældig få der vidste noget om teknikken, eller hvordan man bar sig ad. Der var et par danskere som havde været i England og lært sig, hvordan det gik for sig. Altså optage et billede af gangen, overføre skitser til celluloider, male dem på bagsiden osv. Men som regel var det meget usynkront - f.eks. mundbevægelserne passede ikke med lyden. Og det var ikke godt, sammenlignet med de amerikanske film på den tid. Da var de langt foran. Man følger ikke efter gamle Max Fleischer og Disney præcist, men forsøger virkelig at skabe sit eget. Det er bedre man forsøger sig med sit eget'.

Men da der ikke var konstant beskæftigelse på Vepro, skaffede Simon sig freelanceopgaver med reklamefilm, illustrationer og reklame. Eksempelvis illustrerede Simon digte af forfatteren Harald H. Lund i Familie Journalen og for reklamebureauet Sylvester Hvid tegnede han plakater, skilte, annoncer og nogle reklametegnefilm. Det var også omkring dette tidspunkt Kjeld Simonsen lejlighedsvis lavede tegneserier og billedbøger for PIB - Per Carlsens Presse- og Illustrations Bureau.

I starten af 1944 blev Simon hyret som animator til 'Fyrtøjet', hvor han traf en masse ligesindede. Her fik han til opgave at animere flere sekvenser, bl.a. det meste af filmens slutsekvens, samt det efterfølgende bryllup og den storstilede fest på slottet. En beundringsværdig præstation, der blev udført på rekordtid - knap et år. Simon var aktiv modstandsmand, og måtte ved udgangen af 1944 gå under jorden, da medlemmer af hans gruppe var blevet arresteret, tortureret og henrettet. Simon vendte først tilbage til 'Fyrtøjet' efter befrielsen.

Efter 'Fyrtøjet' var Simon blandt de der tog til Gaumont British Animation, hvor tidligere Disney-instruktør David Hand var supervising producer. Opholdet blev imidlertid en skuffelse, da danskerne ikke kunne få arbejdstilladelse. Efter hjemkomsten fortsatte Simon sin freelancevirksomhed, kom til at arbejde med dukkefilm i en kort periode, og blev siden animator hos det nystartede firma Børge Ring, Bjørn Frank Jensen og Arne Rønde Christensen. Simon kom som freelancer med, da tegnestuen flyttede fra Vesterbro til Vedbæk, hvor David Hand kom på besøg og underviste. Men det viste sig hurtigt, at der ikke kunne skaffes tilstrækkeligt med opgaver, så det lille firma kunne holdes på benene.

Simon pakkede sin kuffert og rejste 1950 til Milano og Paris, for at orientere sig om, hvordan man der tavede tegnefilm, hvorefter turen gik til Puck Film i Stockholm, hvor Kaj Pindal og Ib Steinaa arbejdede.

Job hos Åhlin

Simon var beskæftiget en periode hos Per Åhlin i Sverige, men vendte omkring 1955 tilbage til Danmark. Her arbejdede han bl.a.med sin egen tegneseriestribe 'Eventyrklubben', med små dyr - en kanin, en kat og sådan noget - som oplevede alt muligt. Serien indgår smukt i den danske tegneserietradition på daværende tidspunkt, som beskrevet på hjemmesiden fra Tegneseriemuseet i Danmark.

Men siden fik Bent Barfod fat i Simon og hyrede ham til en lang række produktioner. Hos Barfod var Simon bl.a. med i produktioner til de nordiske broderlande, samt en række danske reklame- og instruktionsfilm. Blandt de mange film Simon var involveret i skal nævnes 'Med lov skal land bygges', Daimis drøm i 'Jeg er sgu min egen', Barfods 'Check-check-check', og børnefilmen 'Drengen der gik ud i verden', samt mange mange flere.

Hos Barfod mødte Simon Jannik Hastrup, men der skulle komme til at gå et par år, inden de to kom til at lave film sammen. Inden rundede Simon atter Stockholm og Per Åhlin, hvor Simon var med i produktionen af 'Dundreklumpen' (1971)og 'Karl-Bertil Jonssons julafton' (1975), inden han var hjemme i Danmark igen og med på Jannik Hastrups 'Trællene'.

Bamse

I et interview med Mattias Gordon, Storyboard nr 1 1981, gør Kjeld Simonsen sig disse betragtninger om at være animator:

' En animator, det er jo bare en lille del af en tegnet filmproduktion. Men sådan er det med alle. De arbejder som en lille del. Instruktøren er meget vigtig, og baggrundsmaleren, layoutmanden, fotograferne og teknikerne er vigtige. Det som folk ser, på tv eller i biografen, tror de er det animatoren ser. Men i selve værket gør animatoren ... ja, det er vel en slags skuespil. Man må selv kravle ind i figuren man animerer, så man ligesom spiller komedie. For eksempel har jeg i 'Trællene' arbejdet med heste, får, grise og høns. Der må man ligesom selv kravle ind i hønen. Ind i mellem syntes de man møder lidt underlige ud, når man sidder i bussen og siger gok-gok, og ind i mellem lægger et æg. Men det er altså lige hvad man har gang i - en høne. Men det er sandheden. Om f.eks. baggrundsmaleren er dårlig, instruktøren, farvelæggeren, fotografen ikke er god, da har de ingen hjælp af at de har en god animator. Men først og fremmest må der være en god historie fra starten. Og jo mere planlægning man gør inden man begynder på filmen, jo bedre bliver den'.

I 1970erne var Simon atter i udlandet, hvor han var medvirkende i produktioner som 'Smølferne og den fortryllede fløjte' og ' 1974-1975 'Junglebøffen' hos Picha i Bruxelles, hvor Kjeld Simonsen arbejdede med pygmæ-sekvensen. ', men atter tilbage i Danmark, hvor han bl.a. tegnede sin største - men anonyme - succes, introen til den folkekære DR-børneserie Bamses billedbog. 1981 lavede Kjeld Simonsen testfilm på Franquins serie Gaston - Vakse Viggo - og blev sammen med andre danske animatorer bedt om at udføre opgaven. Selv arbejdede Kjeld Simonsen med Vakse Viggos kat og en fugl.

Hos Hastrup

Siden medvirkede Simon på flere af Jannik Hastrups produktioner, bl.a. 'Samson og Sally' 1984 og den svenske 'Rejsen til Melonia'. 1989

Ved Simons død i 1988 led dansk tegnefilm et stort og uerstatteligt tab. Jannik Hastrup skrev i den forbindelse bl.a disse ord:

Simon var en gudsbenådet tegner og animator. Det er en sjældenhed at de følges ad, men Simon kunne begge dele. Gennem de sidste 45 år har han på talrige filmproduktioner sat sit helt umiskendelige spor. Både herhjemme og i udlandet. Simon startede som man måtte gøre det på den tid, i den bedste Disney tradition, som han lærte til fuldkommenhed. Det videregav han sidenhen til os andre. Dog uden det kvalme og ofte sødladne - sædvanligvis tilført en vild grotesk dimension og med en troldsplint i øjet.

Os, der var så heldige, at være elever af Simon, eller gennem længere eller kortere tid være kollega med ham, husker ham for hans hjælpsomhed, hans utrolige arbejdsenergi og vildtflyvende fantasi, og ikke mindst de groteske, morsomme og vanvittige ideer, der dukkede op på tegnepapiret ved hjælp af hans følsomme blyant. Og så havde Simon en fantastisk evne til at fortælle og underholde, hvilket var helt uvurderligt, når vi skulle lave historier og udkast til nye tegnefilm.

I mange og lange perioder har jeg arbejdet sammen med Simon. Der blev grinet meget. Tit lå vi halvkvalte af grin på bordet i kantinen eller ved tegnebordet med ondt i maven og tårerne løbende ned ad kinderne, når Simon meget tørt og stille fortalte om sin tur gennem parken med sin hund.

Kjeld Simonsen, som i årenes løb, gennem sine tegninger, fik tusinder af børn og voksne til at le og more sig, var et stille og beskedent menneske, omgivet af en lille trofast venneskare.'