Da Anders Sørensen samtidig var en stor beundrer af tegneseriemageren Claus Deleuran, og vise versa,  begyndte der at forme sig en tegnemæssig stil - og en handling. Deleuran havde et brændende ønske om at prøve sin streg af i tegnefilm og med kartoflen besluttede d'herre sig for at prøve det hele af. Resultatet blev unikt.

Kartoflens første år ligger hen i det uvisse, men det er sandsynligt, at spanierne, under et af deres utallige plyndringstogter i den nye verden, får kartoflen med sig hjem som et mere beskedent bytte oveni alt det guld incaerne havde fundet, mens de gravede efter kartofler.

Her lader Tegnedrengene fantasien spille, og i filmen er det skibskokken Carlos der tager kartoflen med. I den gamle verden lader Tegnedrengene Carlos hustru smide kartoflen på møddingen, men også her spirede den og bredte sig langtsomt ud over hele Europa.

Fra kartoflens første år finder der ikke mange optegnelser og derfor giver Tegnedrengene historien deres egen frie og fantasifulde tolkning. Men ellers holder filmen sig meget nøjagtigt til den faktiske historie. For eksempel når den fortæller om den franske videnskabsmand Augustin Parmentier, der kæmpede en brav kamp for at få sine landsmænd til at dyrke kartoflen. Anders Sørensen:

Filmen er derfor historisk korrekt når den viser den franske dronning bære kartoflens blomst i en lille buket på sin gallaklædning. Det blev hurtigt mode i Frankrig og i de højere kredse begyndte franskmændene at spise kartofler. Men folket var stadig ikke overbevist og drømte ikke om at spise denne knold, som kun egnede sig til svineføde. Per Tønnes:

'Men Parmentier var genial. Han plantede kartoflen i Paris botaniske have, hvor man med plakater og vagtposter gjorde opmærksom på, at enhver der forsøgte at stjæle den sjældne plante, ville blive skudt ned. Nu var kartoflen forbuden frugt og folk opdagede hurtigt at Parmentier havde 'glemt' at udstille vagtposter om natten. Kartoflerne blev stjålet og plantet i de hjemlige haver. Nu var det fint at spise kongelige kartofler'.

Men det var stadig et problem at få den brede befolkning til at spise kartofler. De mange krige i Europa og den efterfølgende hungersnød, blev den egentlige årsag til kartoflens udbredelse. Soldaterne brændte modstandernes korn af og stjal deres forråd, der hovedsagelig bestod af kartofler. Men ingen tænkte på de kartofler der lå i jorden og de kom til at lindre sult og nød.

Først da den store kartoffelsyge brød ud i 1700'tallet, blev befolkningen på uhyggelig måde overbevist om kartoflens enorme værdi som næringsmiddel.

Tegndrengene følger kartoflen helt ind i det teknologiske tyvende århundrede, hvor fødevareindustrien har givet den helt nye former og forklædninger i hel- og halvfabrikataens hellige navn. Og her slutter 'Eventyret om den vidunderlige kartoffel', selv om Anders Sørensen sagtens kunne have fortalt meget mere.

Oplysningerne der blev til overs, blev der en bog ud af fra Mallings Børneforlag, fyldt med de herligste tegninger fra filmen.