Eventyret om den vidunderlige kartoffel

Home ] Tilbage ] Plaschke ] Tegnefilm ] Havebane ]


"Eventyret om den vidunderlige kartoffel"
1986




Incaerne havde kartofler - og guld
Manuskript og instruktion: Anders Sørensen.

Fra incaernes opdagelse, over europæernes plyndringer og forsøgene på at udbrede kartoflen, følger vi denne hverdagens anonyme helt på godt og ondt, indtil den endelige triumf med indtagelsen af køkkener over hele verden.

Vel nok den bedste danske animationsfilm overhovedet og voldsom inspirationskilde til navnet på dette site. Kartoflen er en af de mest oversete og dog alligevel mest benyttede rodknolde. Hvem andre end Tegnedrengene kunne fortælle dette stykke kulturhistorie om hverdagens gastronomiske helt,  fra incaernes opdagelse, til middagsbordet i Danmark. Og så på kun 24 minutter.

Ideen opstod på lokum, på Bornholm, da Anders Sørensen var på besøg hos sin far og havde fået tidsskriftet 'Vor viden' med sig. Mens han sad der, læste han om inkaernes højtudviklede kultur, europæernes plyndringer, og den efterfølgende hån, foragt og snedighed, i forsøget med at udbrede kartoflen i Europa.











Carlos og byttet
Da Anders Sørensen ikke er hvilken som helst hr. Sørensen, men tegnefilmmageren og Tegnedrengen, kunne han straks se, at her var en oplagt fortælling. Tilbage hos kollegaen Per Tønnes Nielsen i København, blev ideen solgt og efter research, hvor en masse anekdoter dukkede op, tegnede der sig et billede af en utrolig historie.

Da Anders Sørensen samtidig var en stor beundrer af tegneseriemageren Claus Deleuran, og vise versa,  begyndte der at forme sig en tegnemæssig stil - og en handling. Deleuran havde et brændende ønske om at prøve sin streg af i tegnefilm og med kartoflen besluttede d'herre sig for at prøve det hele af. Resultatet blev unikt.

Kartoflens første år ligger hen i det uvisse, men det er sandsynligt, at spanierne, under et af deres utallige plyndringstogter i den nye verden, får kartoflen med sig hjem som et mere beskedent bytte oveni alt det guld incaerne havde fundet, mens de gravede efter kartofler.

Her lader Tegnedrengene fantasien spille, og i filmen er det skibskokken Carlos der tager kartoflen med. I den gamle verden lader Tegnedrengene Carlos hustru smide kartoflen på møddingen, men også her spirede den og bredte sig langtsomt ud over hele Europa.

Fra kartoflens første år finder der ikke mange optegnelser og derfor giver Tegnedrengene historien deres egen frie og fantasifulde tolkning. Men ellers holder filmen sig meget nøjagtigt til den faktiske historie. For eksempel når den fortæller om den franske videnskabsmand Augustin Parmentier, der kæmpede en brav kamp for at få sine landsmænd til at dyrke kartoflen. Anders Sørensen:





Skitse fra filmen

 

 

Filmplakaten

'Vi morede os fantastisk med at omsætte historien til små morsomme og fortællende sekvenser. Blandt andet den hvor Kong Ludvig XVI og Marie antoinette, der optog kartoflen som ret ved det kongelige taffel. De kaldte den 'pommes de terre en robe de chambre' - jordæbler i morgenkjole, eller rettere: Kartofler med skræl.

Filmen er derfor historisk korrekt når den viser den franske dronning bære kartoflens blomst i en lille buket på sin gallaklædning. Det blev hurtigt mode i Frankrig og i de højere kredse begyndte franskmændene at spise kartofler. Men folket var stadig ikke overbevist og drømte ikke om at spise denne knold, som kun egnede sig til svineføde. Per Tønnes:

'Men Parmentier var genial. Han plantede kartoflen i Paris botaniske have, hvor man med plakater og vagtposter gjorde opmærksom på, at enhver der forsøgte at stjæle den sjældne plante, ville blive skudt ned. Nu var kartoflen forbuden frugt og folk opdagede hurtigt at Parmentier havde 'glemt' at udstille vagtposter om natten. Kartoflerne blev stjålet og plantet i de hjemlige haver. Nu var det fint at spise kongelige kartofler'.

Men det var stadig et problem at få den brede befolkning til at spise kartofler. De mange krige i Europa og den efterfølgende hungersnød, blev den egentlige årsag til kartoflens udbredelse. Soldaterne brændte modstandernes korn af og stjal deres forråd, der hovedsagelig bestod af kartofler. Men ingen tænkte på de kartofler der lå i jorden og de kom til at lindre sult og nød.

Først da den store kartoffelsyge brød ud i 1700'tallet, blev befolkningen på uhyggelig måde overbevist om kartoflens enorme værdi som næringsmiddel.

Tegndrengene følger kartoflen helt ind i det teknologiske tyvende århundrede, hvor fødevareindustrien har givet den helt nye former og forklædninger i hel- og halvfabrikataens hellige navn. Og her slutter 'Eventyret om den vidunderlige kartoffel', selv om Anders Sørensen sagtens kunne have fortalt meget mere.

Oplysningerne der blev til overs, blev der en bog ud af fra Mallings Børneforlag, fyldt med de herligste tegninger fra filmen.