|
| |
"Eventyret
om den vidunderlige kartoffel"
1986
 |
Manuskript og instruktion: Anders Sørensen. Fra incaernes opdagelse, over
europæernes plyndringer og forsøgene på at udbrede kartoflen, følger vi denne
hverdagens anonyme helt på godt og ondt, indtil den endelige triumf med indtagelsen af
køkkener over hele verden.
Vel nok den bedste danske animationsfilm overhovedet og voldsom
inspirationskilde til navnet på dette site. Kartoflen er en af de mest oversete og dog
alligevel mest benyttede rodknolde. Hvem andre end Tegnedrengene
kunne fortælle dette stykke kulturhistorie om hverdagens gastronomiske helt, fra
incaernes opdagelse, til middagsbordet i Danmark. Og så på kun 24 minutter.
Ideen opstod på lokum, på Bornholm, da Anders Sørensen var på besøg hos sin
far og havde fået tidsskriftet 'Vor viden' med sig. Mens han sad der, læste han om
inkaernes højtudviklede kultur, europæernes plyndringer, og den efterfølgende hån,
foragt og snedighed, i forsøget med at udbrede kartoflen i Europa. |

|
Da Anders Sørensen ikke er hvilken som
helst hr. Sørensen, men tegnefilmmageren og Tegnedrengen, kunne han straks se, at her var
en oplagt fortælling. Tilbage hos kollegaen Per Tønnes Nielsen
i København, blev ideen solgt og efter research, hvor en masse anekdoter dukkede op,
tegnede der sig et billede af en utrolig historie. Da Anders Sørensen
samtidig var en stor beundrer af tegneseriemageren Claus Deleuran, og
vise versa, begyndte der at forme sig en tegnemæssig stil - og en handling.
Deleuran havde et brændende ønske om at prøve sin streg af i tegnefilm og med
kartoflen besluttede d'herre sig for at prøve det hele af. Resultatet blev unikt.
Kartoflens første år ligger hen i det uvisse, men det er sandsynligt, at
spanierne, under et af deres utallige plyndringstogter i den nye verden, får kartoflen
med sig hjem som et mere beskedent bytte oveni alt det guld incaerne havde fundet, mens de
gravede efter kartofler.
Her lader Tegnedrengene fantasien spille, og i filmen er det
skibskokken Carlos der tager kartoflen med. I den gamle verden lader Tegnedrengene Carlos
hustru smide kartoflen på møddingen, men også her spirede den og bredte sig langtsomt
ud over hele Europa.
Fra kartoflens første år finder der ikke mange optegnelser og derfor giver
Tegnedrengene historien deres egen frie og fantasifulde tolkning. Men ellers holder filmen
sig meget nøjagtigt til den faktiske historie. For eksempel når den fortæller om den
franske videnskabsmand Augustin Parmentier, der kæmpede en brav kamp for at få sine
landsmænd til at dyrke kartoflen. Anders Sørensen: |


|
'Vi morede os fantastisk med at omsætte
historien til små morsomme og fortællende sekvenser. Blandt andet den hvor Kong Ludvig
XVI og Marie antoinette, der optog kartoflen som ret ved det kongelige taffel. De kaldte
den 'pommes de terre en robe de chambre' - jordæbler i morgenkjole,
eller rettere: Kartofler med skræl. Filmen er derfor
historisk korrekt når den viser den franske dronning bære kartoflens blomst i en lille
buket på sin gallaklædning. Det blev hurtigt mode i Frankrig og i de højere kredse
begyndte franskmændene at spise kartofler. Men folket var stadig ikke overbevist og
drømte ikke om at spise denne knold, som kun egnede sig til svineføde. Per Tønnes:
'Men Parmentier var genial. Han plantede kartoflen i Paris botaniske have, hvor
man med plakater og vagtposter gjorde opmærksom på, at enhver der forsøgte at stjæle
den sjældne plante, ville blive skudt ned. Nu var kartoflen forbuden frugt og
folk opdagede hurtigt at Parmentier havde 'glemt' at udstille vagtposter om natten.
Kartoflerne blev stjålet og plantet i de hjemlige haver. Nu var det fint at spise
kongelige kartofler'.
Men det var stadig et problem at få den brede befolkning til at spise
kartofler. De mange krige i Europa og den efterfølgende hungersnød, blev den egentlige
årsag til kartoflens udbredelse. Soldaterne brændte modstandernes korn af og stjal deres
forråd, der hovedsagelig bestod af kartofler. Men ingen tænkte på de kartofler der lå
i jorden og de kom til at lindre sult og nød.
Først da den store kartoffelsyge brød ud i 1700'tallet, blev befolkningen på
uhyggelig måde overbevist om kartoflens enorme værdi som næringsmiddel.
Tegndrengene følger kartoflen helt ind i det teknologiske tyvende århundrede,
hvor fødevareindustrien har givet den helt nye former og forklædninger i hel- og
halvfabrikataens hellige navn. Og her slutter 'Eventyret om den vidunderlige kartoffel',
selv om Anders Sørensen sagtens kunne have fortalt meget mere.
Oplysningerne der blev til overs, blev der en bog ud af fra Mallings
Børneforlag, fyldt med de herligste tegninger fra filmen. |
|