Jannik Hastrup

Home ] Tilbage ] Plaschke ] Tegnefilm ] Havebane ]


Hastrup filmografi
Priser
Hanne Hastrup
Bent Haller

Jazzmusiker, keramiker, animator, manuskriptforfatter, underviser og instruktør.

Udlært hos Bent Barfod Film 1962. Markerede sig i 60´erne, sammen med Flemming Quist Møller, i en række provokerende flyttefilm. Fik sit gennembrud 1968 med serien Cirkeline, i samarbejde med Hanne Hastrup. Med Cirkeline skabte parret Danmarks mest berømte animerede figur nogensinde.

Gennem 70´erne stod Jannik Hastrup bag en stribe meget politiske film, bl.a serien "Historiebogen" og spillefilmene "Trællene", der senere blev udsendt som serie.

Fra begyndelsen af 1980´erne instruerede Hastrup hovedsagelig spillefilm med en raffineret teknik, der ved at montere udklippede figurer på celluloid, gav filmene et helt særegent dansk udtryk. Til dato er det blevet til 12 spillefilm fra Jannik Hastrups hånd.

Elev hos Simon

'Jeg kedede mig i skolen. Det var meget sjovere at spille jazz med vennerne. Som 19-årig kom jeg på studenterkursus, men det optog mig ikke meget. Vi fik undervisning i gamle danske folkeviser og det var rystende kedsommeligt. En dag fik vi en dræbende gennemgang af visen om Agnete og Havmanden, hvor jeg godt nok var lidt fraværende, men ikke mere end jeg kunne se hele dramaet for mit indre blik. Jeg meldte mig ud og gik hjem og tegnede. '

I første omgang var det dog hverken Agnete eller Havmanden der optrådte i Jannik Hastrups debutfilm, men kærligheden til jazzen - "Jazzens historie" - på tre minutter. Med denne film under armen opsøgte Hastrup Bent Barfod og blev elev med Kjeld Simonsen som læremester.

Tre år senere gik han, sammen med en anden elev - Flemming Quist Møller - solo. Begge havde arbejdet på en række af Bent Barfods film og nu markerede de sig med en frække, sjove og  provokerende film, der var mere kritiske og direkte, end det de havde beskæftiget sig med hos Barfod.

Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller kom med fantasi og humor fra starten med 'Concerto Erotica' (1964) og 'Slambert' (1966). Spøgefulde aktuelle kommentarer til tidens debat om pornografi og kunststøtte.

Cirkeline og Benny

I 1966 fulgte den usædvanlige, og teknisk meget primitive julekalender 'Hvordan man opdrager sine forældre', der med seks episoder udgjorde en fjerdedel af årets julekalender.

I samme tidsrum startede Jannik og Hanne Hastrup for DRTV serien 'Cirkeline', der med tiden skulle vise sig at blive den største animerede stjerne i Danmark til dato. I dag har de fleste nok glemt, at filmene i bund og grund bestod af morsomme 'socialistiske' budskaber om solidaritet og sammenhold for de yngste.

Teknikken var flyttefilm, hvor udklippede dele flyttes direkte under kameraet. En hurtig og billig metode. Af mange opfattet som en tegnefilmpolitisk handling for at vise, at tegnefilm er andet end perfekt teknik a la Disney, men at indholdet er det vigtigste. Men valget af teknik skete også af nød. Jannik Hastrup:

'Frem for at bruge tid på at lave en reklamefilm var det sjovere at lave noget med fjernsynet, hvor man selv kunne bestemme. Ikke så meget for at bestemme, mere fordi det er utåleligt, når reklamefolkene bestemmer for en.'

1970 udsendte parret Hastrup/Quist Møller deres første lange tegnefilm 'Bennys Badekar' - en handlingsfilm fortalt med stor energi. Benny er knægten der forsømmes af sine forældre i de nye arbejder-betonmiljøer. Fantasien lever i badekarret. Også her gjorde nøden det nødvendigt med en billig film, og Jannik Hastrup eksperimenterede med at lade fotografier danne baggrund for de animerede figurer.

Politiske film

Hastrup fortsatte - i begyndelsen af 1970'erne - med at fortælle historier ud fra en grundlæggende socialistisk livsholdning, og valgte at arbejde politisk. Han lavede valgfilm for Venstresocialisterne og kastede sig ind i debatten om fællesmarkedet. Fra 1970-74 fortalte han sammen med Li Vilstrup 'Historiebogen', og sidenhen 'Trællene'

I disse og mange flere af sine produktioner, er Jannik Hastrup helt og aldeles på de forhutledes side. Han skildrer de små menneskers skæbne og kamp med solidaritet og forståelse. Af mange kaldt enøjede propagandistiske og pegefingerløftende pædagogiske, dog alligevel med en sprælsk og fabulerende frodig fantasi.

Under arbejdet med 'Trællene' udvikler flyttefilmen sig mærkbart og Jannik Hastrup følte, han nu havde perfektioneret teknikken så meget, at han ønskede at producere sin næste spillefilm som fuld-animation. Og med 'Samson og Sally' satte Jannik Hastrup så endnu en milepæl i dansk animationsfilm. På denne og flere efterfølgende spillefilm, arbejdede Hastrup tæt sammen med forfatteren Bent Haller.

For filmen fik Jannik Hastrup 1985 Danske Børnefilmklubbers pris Pråsen og i den anledning fastslog han, at han ikke har børn i tankerne, når han laver film. Det skyldes naturligvis ikke, at Jannik Hastrup ikke kan lide børn, men tværtimod at han har respekt for dem. Hvis man gør sig umage for at lave en decideret børnefilm bliver resultatet let dårligt, fordi man ubevidst kommer til at tale ned til børnene. Man kan ikke afprøve sin halvfærdige film på børn. Man må gøre det på barnet i sig selv.