Helmuth Olsen er så glad og
sulten og han kigger
På en herlig ostemad, så tar han mælk og drikker
Orv en kæmpe ostebid, den buler i hans kind
Helmuth tygger så en tid og lad os kigge ind
Se nu bliver maden blød, han tygger og han gumler
Ostebidden ligner grød, han synker og det rumler
Så tar han lidt mælkedrik og nu bliver det til pladder
Nede i hans mavesæk med plads til mange madder
Helmuth spiser og han ler, og snart er maven mæt
Der kan ikke være mer, han hikker med et spjæt.
Tarmen er så lang fordi, vi skal jo nå at suge
Al den gode energi, for det kan vi jo bruge
Til at vokse, til at gro, få maxi muskler mærk
Vokse ud af tøj og sko, og blive stor og stærk
Mælken er nu blevet tis, og maden i hans tarme
Blir til pølser, prutter, fis, ja hør, hvor han kan larme
Helmuth Olsen tisser, som vi ser, og laver i en fart
Helmuth trykker så lidt mer - ah, hvor var det rart
Det er temlig klart
Og helt og åbenbart
Vældig vældig rart
