|
| |
"Balladen om
Holger Danske"
1996
|
Instruktion og manus: Laila Hodell. Animation: Mihail
Badica. Scenografi: Mihail Badica og Laila Hodell. Dukker: Elisabeth Holst.
Holger Danskes liv fortalt i tableauer, der tilsammen tegner en
udviklingshistorie fra barndommens uskyld over manddommens kriger til alderdommens indsigt
og resignation.
Balladen om den sovende nationalhelt, der vågner, hvis Danmarks fred trues, er
genfortalt i gammelt sprog og tone, men med moderne hentydninger til EU og sameksistens
mellem forskellige trosretninger. Filmen fortæller om danske Holger, der får fine
vuggegaver af de nordiske guder: Mod, styrke, kærlighed - men også rodløshed og tvivl.
Anmelderne fandt, at Laila Hodell fortæller de
dramatiske historier underligt udramatisk, nærmest stillestående, og finder det
generende, at dukkerne taler og taler, uden at mundene bevæger sig. Men der er stor
skønhed over scenografien, og også dukkerne er skønne at skue. Det er den første
danske dukkefilm i spillefilmlængde.
|
|
I folkedigtningen er Holger Danske
beskrevet som nationalhelt. Og i følge overleveringen sover han tungt i
kasematterne under Kronborg, indtil landet kommer i nød og behøver hans indsats. Myten
fascinerede Laila Hodell, der har lavet flere historiske radiomontager og dukkefilm. 'Balladen
om Holger Danske' er et eventyr, som følger Holger Danske fra fødsel til død - i
Norden, Frankerriget og Spanien. Som barn tages han i pant, da danskerne nægter at
overgive sig. Han opfostres i den franske kongefamilie, forelsker sig i en keltisk
prinsesse og i krig mod bl.a. saracenerne, men står til sidst i dilemmaet: Skal han vende
hjem til Danmark og krones efter sin far Gudfred - eller skal han blive i Frankrig, hvor
hans elskede er blevet dronning.
Myten har rod i vores egen Saxo Gramatikus, selv om kun Holgers
far, Gudfred, nævnes. Første gang man støder på navnet er i det franske heltedigt
"La chanson de Roland", hvor en vis Orgier le Danois optræder med stor
tapperhed, Siden har utallige fortællinger beskrevet Holgers mod, senest Ebbe Kløvedal
Rich, der har inspireret Laila Hodell til at lade Holger bortføre.
I 'Balladen om Holger Danske' lader Laila Hodell ikke blot Holger møde fjenden,
men også mennesket bag fjenden, fremmede folkslag og religioner, som han lærer at
respektere. Anmelderne var delte: |
 |
Politiken spørger, under overskriften 'Hvor er Holger?´ efter
den ægte varer og finder at filmen, 'vil for meget og lever for lidt'.
At den har dukker beslægtet med Barbie og Ken, der optræder i tom action i en film ' der
ikke bliver mere end fersk belærende.'
Det fri Aktuelt er under overskiften 'En fryd for øjet' mere
begejstret, selv om avisen konstaterer at den sindrige tempo og det høje
informationsniveau ' sikkert vil give problemer med at lokke publikum til. Til gengæld
vil den være god i historie-timerne.'
Avisen finder at filmen, 'nemlig fortæller pædagogisk, fornuftift og
spændende om modsætningen mellem den kristne civilisation og folkereligionens gamle
rødder i naturens element', og tilføjer at 'sceneriet hele tiden er en fryd for øjet.'
Og vigtigst af alt, tilføjer Aktuelt, er det 'at filmen er med til at skabe en historisk
fornemmelse.'
|
|
