Dem fandt man i Irland og Tyskland, via det europæiske mediaprogram, med det resultat, at kun omkring 30 procent af filmens omkostninger, er betalt med hjemlig valuta. 200 animatorer har arbejdet med på den internationale satsning, der betyder, at filmen som udgangspunkt er skabt i en engelsksproget version. Men til det danske marked er der naturligvis kommet danske stemmer på og de fungerer upåklageligt og overbevisende sammen med deres tegnede figur, uden hverken at være disneysk overdrevent sødladne eller tuttenuttede.

Historien, skrevet af Stefan Fjeldmark, Karsten Kiilerich og John Stefan Olsen, holder også - undskyld udtrykket - vand. De tre børn, den overvægtige computernørd Plum, den overfriske skaterknægten Svip og hans ubekymrede lillesøster Stella, og deres   jordiske konflikter, føres fint med ned under havoverfladen, hvor de må finde ud af at handle i fællesskab trods deres forskelle.

'Hjælp ...' er teknisk en blanding af klassisk håndtegnet animation og computeranimation. Mennesker og de forvandlede børn er animeret i hånden, mens baggrunde, bygninger og store optrin med stimevis af fisk, er skabt på computer. Generelt fungerer det fint, om end det giver et firkantet og fladt design visse steder, men i de mange undervandsscener opstår der problemer med at virke troværdig.

Under vand vil der altid været et eller andet i bevægelse, men i 'Hjælp...' svæver fiskene nærmest rundt i et element der hovedsagelig står bomstille. Der er langt mellem effekter, der viser vandets konstant forandrende bevægelse: Solens reflektioner på overfladen, flimrende lys, krusninger og duvende planter, strømme og bobler. Især bobler, i konstant bevægelse, reflekterende og udefinerbart gennemsigtige, kniber det gevaldigt med.

Betragtet som helhed, er 'Hjælp - Jeg er en fisk', en anbefalelsesværdig og meget imponerende film, der fortjener al mulig succes på det internationale marked, hvor konkurrencen er benhård og sammenligninger med Disney ligger lige for. En sammenligning mange danske anmeldere har foretaget og som da også er uundgåelig på det tekniske område, men som her virker uretfærdig i en bedømmelse af selve fortællingen. Den topstyrede Disney-koncern ville aldrig have tilladt en sådan politisk ukorrekthed: Smeltende poler, genmanipulation, bandende børn, fisk der æder fisk.

Filmen fik allerede ved verdenspremieren dagbladet Politiken til at uddele fem af seks mulige hjerter til 'Hjælp! Jeg er en fisk'. Avisen noterede, at det er en visuel stærk film, der 'kan hamle op med hvem som helst i animationens superliga.' Herom var der ingen tvivl, da filmen havde dansk premiere 6. oktober. Stort set alle danske anmeldere var fuldstændig enige: En imponerende kraftpræstation, men med tilføjelsen - næppe egnet for mindre børn.

Politiken, der ved Danmarkspremieren uddeler fire af seks mulige hjerter under overskriften 'Friske fisk', udnævner filmen til ' endnu en kvalitetsbevidst dansk tegnefilm som underholder uden at være hovedløs eller behagesyg'. Filmen forbinder 'det opfindsomme og det tankevækkende', lyder anmeldelsen, der også understreger at filmens tema, menneskets besværlige og komplicerede skyggesider så som ansvar, etik og samfundsmoral er tydelig, og med klar inspiration fra Orwell, er 'farverig, uhyggelig og fascinerende'.

'Alligevel er der', skriver bladet tankevækkende, 'et spring til den mere aggressive kant og uro der f.eks. karakteriserer Jannik Hastrup i hjemlige tegnefilm.' Anmeldelsen slutter: 'Snarere forsøger "Hjælp ... " stort set ganske vellykket at ramme et bredt børnepublikum ved at forbinde varme og charme med ide og debat'.

Berlingske Tidende konstaterer at den 'satiriske og uhyggelige side af filmen skal man vist være voksen for at værdsætte, og spørgsmålet er i det hele taget, hvor velegnet denne imponerende  tegnefilm er med sine talrige højdramatiske scener, der hen mod slutningen gør den til en ren gyser og byder på så mange nervepirrende cilff-hangers, at det næsten er for meget af det gode.' Avisen konstaterer dog også at filmen, med voksne øjne, er en nærmest 'overvældende stilistisk og teknisk kraftpræstation. På godt og ondt, milevidt fra Cirkeline og hendes hyggelige musevenner.'  Berlingske finder også  'at det næppe gøres mere virkningsfuldt, hvad der til gengæld gør den muskuløse film lidt fattig på ynde og charme'. Avisen konkluderer, at 'Hjælp ...' er en storslået bedrift, et teknisk bravournummer og energisk underholdning, så man 'kan sidde og blive helt bange, hvis man altså ikke er så gammel.'

Weekendavisen noterer, i en samlet overfladisk anmeldelse af samtlig fire efterårsferiepremier på tegnefilmområdet, at 'Hjælp! Jeg er en fisk', er 'bedst i dybhavssekvenserne', hvor 'filmen skyder knopper og figurerne ændres på fabulerende vis. Vi hører dem tale med gode danske stemmer, men faktisk ser vi en versionering, for filmen er skrevet og tydelig vis tænkt på engelsk.'

Weekendavisen tilføjer, at filmen tydeligvis er i amerikansk stil og tilføjer at den er ´stedløs'. 'Den som godt givne succes skal være filmen velundt', mener bladet. for 'den spræller livagtigt og flytter sig fint, men man får ingen fornemmelse af, hvad instruktørerne egentlig vil os.' 

Information gentager kunsstykket i en samlet anmeldelse af tegnefilm med premiere op til efterårsferien, og kommer - sidst i sine anmeldelser frem til , at 'der er skabt en tegnefilm, der sprudler af humør, fantasi og fortælleglæde. (..) Det er festligt og fornøjeligt' skriver bladet, der ikke finder meget at kritisere. 'Det lader til, at A.Film efter mange år med rugbrødsarbejde for amerikanske tegnefilmstudier topper kreativt. Tillykke med det.'

Aktuelt udnævnde under overskriften 'Fisken er flyvende',  'Hjælp! ...' til ' en undervandsthriller der er grund til at råbe hurrrah for. Fisken svømmer suverænt i vandet og er lige til at spise af enhver elsker af eventyr. Og så understreger den, at tegnefilmmediet er inde i smagfilmstime; og at også på dette felt gør danske og europæiske tegnefilm sig ganske godt i konkurrencen med Hollywood.'

Jyllands-Posten tager i sin anmeldelse udgangspunkt i økonomien og skriver under overskriften 'Ny dansk tegnefilm skuffer' bl.a. at filmens 'drøm om magt, syntes at være et såre menneskeligt træk' og tilføjer gnavent, at historien ' er hverken bedre eller ringere end så mange andre, men det kniber med både friske ideer og og især med at finde et tilpas kvikt tempo i afviklingen af begivenhederne.' Avisens anmelder finder filmens hovedpersoner uden charme og alt for sødladne, de voksne 'enten fade og livløse eller også er de hårdt karikerede uden dog at være rigtig morsomme.'