De første forsøg på at skabe
levende billeder, byggede på optisk legetøj og måder at opleve
bevægelse på. Det rene synsbedrag. I virkeligheden ser vi blot billede efter billede.
Når de bevæger sig hurtigt efter hinanden, opstår illusionen af bevægelse.
Animationens fødsel er sat til 1892, hvor teknikken blev brugt som
underholdning overfor et større publikum. Tre år senere optog brødrene Lumiere de
første levende billeder.
Filmstrimlen har nok fødselsdag den 28 december 1895, men vejen
mellem undfangelsen og nedkomsten var lang. Den rummede mange forsøg og
eksperimenter i slutningen af det 18 århundrede, hvor opfindere var optaget af
at skabe illusionen af bevægelse.
Opfindelserne havde eksotiske navne som Joseph Plateaus
»Phenakistoskop« 1832, William Horners »Zoetrope« 1834 og Emile
Reynauds »Praxinoscope« 1877. Alle tidlige eksempler på apparater, hvor
tegninger vist fortløbende, skabte illusionen af bevægelse.
De mange forsøg, rettede sig alle mod at skabe
"levende billeder" på basis af den såkaldte stroboskopiske effekt: Øjets evne
til at fastholde et billede et kort øjeblik efter det er forsvundet. I virkeligheden er
levende billeder det rene synsbedrag. Forsøgene var så godt som alle baseret på tegnede
figurer, hvis position ændredes en lille smule for hvert billede. I princippet den samme
teknik som tegnet animation anvender i dag.
Rent synsbedrag
Film er slet ikke
"levende". Når det ser ud som om noget bevæger sig, er det rent
synsbedrag.
Det levende opstår på basis af øjets evnet til at fastholde et billede,
et kort øjeblik efter det er forsvundet. Den stroboskopiske effekt, kaldes det.
Populært kan man sige, at en filmstrimmel blot er en række lysbilleder, der vises
hurtigt efter hinanden. Det går så hurtigt, at øjet ikke kan følge med.
Derfor opfatter vi det, som et billede der bevæger sig.
Animation er i bund og grund "kunstig" bevægelse. Det er en
optagelse af bevægelser der aldrig rigtig skulle have fundet sted. Hvis bevægelserne
skulle have fundet sted, eller de var til at se, kunne filmskabere bruge optagelser i
realfilm til at skildre dem.
Ordet animation stammer fra det latinske "anima"
som betyder "liv" eller "sjæl". Animationsfilm besjæler
altså, og gennem animation kan de skøreste drømme og fantasier blive til virkelighed.
Animatoren kan skabe sin helt egen verden med enkelt- billed- optagelse, hvor
bevægelse er skabt ved små ændringer mellem hver optagelse.
I 1888
udviklede franskmanden Emile Reynaud en opfindelse han kaldte Theâtre
Optique. Her skildrede han et handlingsforløb indtegnet på en strimmel olieret
papir, der var perforeret ude i kanten og som fra én spole blev rullet over på en anden,
ved hjælp af en tandhjulsmekanisme. Via et system af spejle blev tegningerne projiceret
op på en skærm. En Laterna Magica leverede baggrunden.
Filmstrimlen opfindes
I perioden fra oktober 1892
frem til 1900 viste Reynaud en lang række "film", i farver og til musik, for en
halv million mennesker i Musée Grevin i Paris. At kalde dette animationens fødsel er
ikke uacceptabelt. Det eneste der manglede var; filmen, opfattet som både basismateriale
og kamerateknik. Den blev opfundet af de franske kemikere, brødrene Auguste og Louis
Lumiére, og brugt ved offentligt visning af levende billeder for første gang den 28.
december 1895.
I
1908 begyndte franskmanden Emil Cohl
den første kontinuerlige produktion af tegnede animationsfilm. Cohl
fremstillede små animationer med såkaldte tændstikmænd, fordi deres arme og ben var
tegnet som tændstikker. Tegningerne var enkle og stiliserede – helt uden baggrund.
Virkningen lå udelukkende i bevægelserne – i animationen. Hvordan kameraet var
placeret i forhold til tegningerne vides ikke, men der var blot tale om affotografering af
en enkelt tegning, der så blev erstattet med en ny, der så blev affotograferet.
Samme teknik anvendte amerikaneren Winson McCay,
da han i samme år begyndte en produktion af animationsfilm. Som revolutionerende
hjælpemiddel, havde McCays assistent John A. Fitzsimmons udviklet
tapskinnen, et registreringssystem for tegningerne. Systemet udvikledes siden, særlig hos
Disney, så det kunne sikre nøjagtigheden i registreringen af såvel animationspapir,
celluloider og baggrunde.
Teknisk gennembrud
I starten er det figurer fra tegneseriestriber McCay animerer, men i 1909 skaber
han den første egentlige tegnefilmfigur Gertie the Dinosaur. Teknikken
var stadig primitiv og besværlig, da hver enkelte tegning skulle udføres i sin helhed
igen og igen. Men så fik amerikaneren John R. Bray en genial ide, der
skulle føre til den tegnede animationsfilms tekniske gennembrud.
Amerikaneren John R. Bray satte i 1914 en milepæl
da han indgav patentanmeldelse på en teknik for tegnefilmoptagelse, hvor kameraet
er ophængt og fotograferer lodret ned på en fast afgrænset plade. Patentet
omfattede endvidere et system, hvor en baggrundstegning – tegnet på et gennemsigtigt
materiale – kan køres hen over de underliggende tegninger. Hermed dukkede princippet
om at adskille baggrunde og bevægelige figurer op for første gang. Nu kunne også baggrunden
gøres bevægelig.
Desværre begik Bray den fejl, at ville lægge baggrunde oven på figurerne der skulle
bevæges. Resultatet var ikke tilfredsstillende.
Knap et år senere havde en anden amerikaner, Earl Hurd
et andet patent klar. Han havde vendt Brays system om, idet han tegnede på
gennemsigtige celluloidplader som blev lagt oven på baggrunden. Hermed
var den tegnede animation nået frem til sit endelige tekniske gennembrud. Teknikken er
senere blevet uddybet og forbedret, men princippet er det samme den dag i dag.
Læs nærmere om de første forsøg i Danmark
