| Animator, tegner. Mest
kendt for tegneseriefiguren Ferd'nand, skabt under kunstnernavnet
"Mik". Pantomimestriben med den karakteristiske figur blev Danmarks
ubetinget mest berømte tegneserie, men Ferd'nand optrådte også på tegnefilm. Henning
Dahl Mikkelsen var en ung mand fra Skive der aldrig holdt op med at tegne. Allerede som
ganske ung, tegnede han reklamer til lokale aviser og - efter at være flyttet til Struer
- tegnearbejde for Bang & Olufsens Radiofabrik. Interessen for tegneriet har
uden tvivl trukket teenagedrengen ind i biografens mørke til sort/hvide, og måske stumme
film i midten af 20'erne, hvor de amerikanske cartoons blomstrede med fantasifulde tegnede
komedier og vidunderlige figurer, der fik publikum til at joble af fryd.
Sikkert er det, at Henning Dahl Mikkelsen, der blev sat i malerlære
af sin far, så animationer i biografens mørke. Blandt dem nogle danske. På daværende
tidspunkt havde Danmark kun en professionel animator, Jørgen Müller, der sad og tegnede reklamefilm for bureauerne
Monterossi og Bergenholz. Dét fascinerede den unge malersvend, så meget, at han fik lov
til at rejse til København, for at blive elev hos Müller.
Elev hos Müller
Jørgen Müller havde den opfattelse, at ønskede man at
beskæftige sig med tegnefilm og drømte om at blive en fremragende animator, skulle man
begynde fra neden. Det betød, at Henning Dahl Mikkelsen begyndte med at male celluloider,
trække dem op og mellemtegne, for slutteligt at få mindre og lettere opgaver som
key-animator. Det viste sig hurtigt, at Mik havde usædvanlige evner både som tegner,
idemand og ikke mindst key-animator. Müller karakteriserede ham ligefrem som 'et geni til
at lave tegnefilm.
I midten af 30'erne kom Henning Dahl Mikkelsen på Jørgen
Müllers opfordring til England for at arbejde som animator hos
British Utility Film Ltd. og siden på en række film for Anglia Film. De
fleste af filmene, som strakte sig fra 1935 - 1937, var baseret på manuskriptforfatteren
Stanley Holloways radio- og pladesucces med skuespilleren Marriot Edgar i de meget
populære radio-monologer om soldaten Sam Small.
Det var i denne periode Henning Dahl Mikkelsen påtog sig kunstnernavnet
"Mik"
og begyndte at udvikle sin Ferd'nand figur. Mik var, efter sigende, ikke helt tilfreds med
sin indsats som animator i England, og han beklagede sig i en stribe breve og tegninger
han sendte hjem til familien. Historien lyder, at Henning Dahl Mikkelsens far tog
eksempler på sønnens tegninger med til direktøren for pressebureauet PIB,
Hjalmar Carlsen, for at vise ham nogle af arbejderne. Carlsen kunne godt lide stregen og
spurgte, om den unge mand måske var interesseret i en af disse hersens tegneserier, der
nu var ved at blive så populære. Mik greb chancen og dermed fik striben med Ferd'nand
dansk debut i 1937.
Men Henning Dahl Mikkelsen opgav ikke drømmen om at blive animator.
Reklamefilm
Tilbage i Danmark 1938 blev Henning Dahl Mikkelsen, sammen med Jørgen Müller,
ansat i det nystartede Vepro, en forkortelse af navnet Verdens
Propaganda-Aktieselskab. Det bastante navn skyldes firmaets tyske baggrund , Welt
Propaganda Aktiengesellshaft, ejet af tyske I.G.Farben. Mik arbejdede desuden med
sin Ferd'nand serie, annonce- og reklametegninger. I 1941 udsendte han tegneserien
»De
gamle guder«, baseret på nordisk mytologi, og fra 1942 »Familien Hansen«, baseret på
Danmarks Radios hørespilssucces
I 1942 stiftedes Dansk Farve- og Tegnefilm, med det primære
formål at producere den første lange tegnede spillefilm »Fyrtøjet«.
I Dansk Farve- og Tegnefilm havde man en kort overgang planer om at ansætte Jørgen Müller og Henning Dahl Mikkelsen som instruktører, men
samarbejdet blev ikke til noget. De to krævede, at der skulle udarbejdes en storyboard
til filmen, men det mente direktør Allan Johnsen ville være tidsspilde og en unødvendig
merudgift.
Omkring 1943, da Vepro ophørte, havde Gutenberghus Reklamefilm ansat en ny
produktionschef og reklamefilminstruktør, Jens Henriksen, der straks hyrede Henning Dahl
Mikkelsen. Arbejdet foregik på den måde, at Gutenberghus havde to-tre tegnere ansat, som
på basis af Miks nøgletegninger lavede mellemtegninger, trak op, farvelagde og
fotograferede. Blandt dem var en række sort-hvid reklamefilm for erstatningsprodukter som
Fuglsang Maltkaffe og Brikodan Bouillion, hvor publikum til tonerne af
"Den er fin med kompasset" kunne synge med på: Kan ikke du skaffe, lidt the eller
kaffe, så ta' dig en kop Brikodan Bouillion.
Vraget til Fyrtøjet
Mik arbejdede fortsat med sin striber og i 1944 udsendte han »Thor og
hans hammer«. Mik arbejdede dog ikke alene, men havde en række yngre tegnere som
assistenter: Helge Hau, Kai Pindal og Ib Steinaa. Hver især
havde de i forskellig grad kendskab til animation i forbindelse med Fyrtøjet«.
1944 fik Mik til opgave at lave et tegnefilmindslag til Palladiumfilmen
»Familien Gelinde«, med Svend Methling som instruktør. Indslaget indeholder en
sekvens med en række føreløse cykler, der optræder som dresserede heste i en manege.
Indslaget var tegnet i en enkel hvid streg på sort bund, og animationen af cyklerne og
dressøren var førsteklasses, vurderer Harry Rasmussen, animator
på »Fyrtøjet« og fortsætter:
- Samarbejdet med Methling førte til at Mik i 1944 blev hyret af Dansk
Farve- og Tegnefilm til at give sit bud på, hvordan soldaten skulle animeres.
Det var ellers Børge Hamberg, der havde fået denne opgave, men det viste sig, at han
havde så travlt med andre figurer, at det kun var blevet til få scener med soldaten.
Børge Hamberg frygtede, at han ikke kunne nå at færdiggøre scenerne til tiden og
desuden var der på studioet enighed om, at Hambergs hidtidige animation af soldaten
virkede lidt for stiv og ucharmerende.
I første omgang lavede Mik en test-animation af soldaten, men da man så
testen, var der almindelig enighed om. at Miks måde at animere på, var alt for
blød og gummiagtig. Miks animation satte den hidtidige animation i så kraftigt
relief, at der ikke længere var tvivl om, at Børge Hambergs var at foretrække. Lidt
skuffet accepterede Mik denne afgørelse og dermed var han endnu engang ude af billedet,
hvad »Fyrtøjet« angik. Senere blev Børge Hambergs animationer af soldaten så sikker og
levende, at flere tegnere var enige om, at det simpelthen ikke kunne gøres bedre.'
Ferd'nand
Men Henning Dahl Mikkelsen arbejdede fortsat med egne animation. I 1944 havde
han premiere på den korte tegnefilm »Ferd'nand på fisketur«, der blev
vist som forfilm til ASA-spillefilmen »Bedstemor går amok«. Året efter
fulgte endnu en Ferd'nand-film »Ferd'nand på bjørnejag«, der blev vist som forfilm til
ASA-spillefilmen »Panik i familien«. Filmen »Ferd'nand på Bjørnejagt« betød arbejde som
mellemtegner til en meget ung Kaj Pindal. Han fortæller:
- Mik boede i Ny Borgergade og han var en meget genert, tilbageholdende mand. Jeg
kom ind til ham, bukkede høfligt og gav ham de mellemtegninger jeg havde arbejdet på.
Det blev ved til omkring 1945, hvor jeg blev nødsaget til at gå under jorden på grund
af nogle tegninger i nogle illegale blade. Men jeg fik overtalt min kollega Ib Steinaa til
at tage ind til Mik med mine seneste tegninger. Det syntes Mik var noget pjat. Han skulle
have sine ting færdige og kunne ikke tage sig af, at der var krig i landet.
Efter besættelsens afslutning i maj 1945, hvor Danmark igen kunne etablere
kontakt til andre lande, blev det først og fremmest Sverige, der skabte danske animatorer
beskæftigelse. Miks Ferd'nand-figur var også populær i Sverige, og herfra kontaktede
tegnefilmfirmaet Sago-konst i Stockholm Henning Dahl Mikkelsen, for at få ham til at
producere fire reklamefilm for Cloetta Mjölkchokolad med Ferd'nand som
hovedfigur.
Mik sad i København og lavede design, layout og nøgletegninger, hvorefter det
hele blev sendt til Sago-konst, hvis medarbejdere lavede baggrunde, mellemtegninger,
optræk, farvelægning og fotografering. Resultatet af dette kommercielle dansk-svenske
samarbejde blev fire vellykkede film i farve, der til fulde viser, at Ferd'nand var en
figur der egnede sig til det store lærred og at Mik havde fat i mange af tegnefilmens
tricks og muligheder.
Med afslutningen af 2. verdenskrig, kunne Henning Dahl Mikkelsen nu føre sin
gamle drøm ud i livet. Krigsudbruddet havde hindret ham i at tage til
USA, for at søge ansættelse som animator hos Disney, men nu var
muligheden der igen. Omkring 1946 tog Mik afsted til Californien.
Drømmen brast
Børge Ring husker tilbage:
- Henning Dahl Mikkelsen havde stadig drømmen om at blive animator
og efter krigen opsøgte han Disneystudiet i USA. Hans tegneserie med Ferd'nand gik godt
og han kunne leve af den alene, men drømmen trak i ham. Han tog derover med to film han
havde lavet under krigen og hos Disney sagde de: "Du er en brilliant lay-out mand.
Det kan vi se af din tegneserie. Du kan fortælle en indviklet historie i meget få
billeder, men din animation er vi ikke så vilde med." Mik blev sønderknust.'
Skuffelsen over afvisningen som animator var så stor, at Mik lagde animationen
på hylden og i stedet besluttede at hellige sig arbejdet med Ferd'nand som
tegneseriestribe. Han slog sig ned i USA og skabte en succes der holdt.
|