[ Home ] [ Tilbage ] [ Plaschke ] [ Tegnefilm ] [ Havebane ]

Filmliste
Star

Animator, freelance tegner, illustrator, forfatter og yogalærer.

Aktiv i dansk animationsfilm fra 1943 - 1991.Startede, allerede inden konfirmationsalderen, som animator på 'Fyrtøjet' 1943 og i dag en af få nulevende, der personligt kender til produktionshistorien bag Danmarks første lange tegnefilm. Uddannet illustrationstegner på Akademiet for Fri- og Merkantil Kunst, København 1947 og som fotograf hos Rie Nissen 1950.

Siden beskæftigelse hos Bent Barfod Film, Nordisk Tegnefilm og Steinaa Film, samt på stribevis af freelanceopgaver indenfor reklamer, kortfilm, oplysning- og undervisningsfilm, tv-serier, tv-spots og spillefilm via eget firma Tegnefilm I/S, senere Anima Film ApS, som han på et tidspunkt blev eneejer af.

Som folkepensionist har Harry Rasmussen med mellemrum forsket i dansk tegnefilms historie og har med stor velvillighed stillet sine oplysninger til rådighed for dette site. Harry har desuden efteråret 2005 påbegyndt sin egen fortælling om dansk tegnefilms historie på nettet. Den finder du her: http//www.tegnefilmhistorie.dk

En anden betydelig interesse i Harry Rasmussens liv har været filosofi - yoga og kosmologi - og H.C. Andersen og hans forfatterskab. Harry Rasmussen har i årenes løb skrevet en del artikler og temahæfter samt en bog om disse emner. I en del år har Harry Rasmussen arbejdet på en større afhandling om den berømte digters religiøse livs- og verdensanskuelse. Om det ender som en bog eller som et andet medie, vides endnu ikke og heller ikke hvornår projektet bliver færdigt. Harry Rasmussen, der er 76 år, håber på at projektet er afsluttet til 2. april 2005 - tohundredeåret for digterens fødsel.

Interesse

Harry Rasmussens tegnefilmhistorie ligner mange andre danske tegnefilmfolks. Ønsket om, at lave tegnefilm kom så tidligt, at det blev sagt, at Harry Rasmussen var født med en blyant i lommen. Han fortæller:

' Som seksårig, på en skoleudflugt til Nykøbing Falster, kom vi i biografen og her stiftede jeg første gang bekendtskab med levende billeder. Især undredes jeg dybt over tegnede levende billeder, og her spirede ønsket frem. Det var dog først i 1938 at tanken modnedes. Vi var flyttet til Nakskov og her vistes 'Snehvide og de syv dværge' i Kino, en af byens tre biografer. Den bjergtog mig så dybt, at jeg i de følgende dage efter skoletid spadserede de to kilometer fra, hvor vi boede og ind til biografen. Her stod jeg foran udhængsskabene og undrede mig over, hvordan det i al verden var muligt at få tegnede figurer til at leve og udtrykke sig, som det især var tilfældet med heksen og de syv dværge. Jeg var fast besluttet på, at når jeg blev voksen, ville jeg lave tegnefilm'.

1939 flyttede Harry Rasmussen og hans familie til København, og her stiftede den 10-årige Harry bekendtskab med de stumme sort-hvide film med Mickey Mouse og Charlie Chaplin. Med et ønske om, hurtigst muligt at få afsluttet skolegangen, forlod Harry Rasmussen skolen efter det lovbefalede syvende skoleår på Hellig Kors Skole, hvor tegnelæreren bidrog til at få ført den urokkelige beslutning ud i livet.

Sylvester Hvid

Efter at have set en tegnet reklamefilm fra annonce og reklamebureauet Sylvester Hvid, søgte Harry Rasmussen om elevplads og blev antaget, i den tro, at bureauet producerede tegnefilm. Da sandheden gik op for den unge elev, kaldte direktør Sylvester Hvid Harry Rasmussen til sig og kunne forklare, at filmen var lavet undefor bureauet af en tegnefilmmand der hed Kjeld Simonsen. Harry Rasmussen:

En meget venlig Sylvester Hvid kunne godt se, at det var en kedelig misforståelse, hvis jeg var blevet ansat på et forkert grundlag og spurgte, om jeg nu var helt sikker på, at det var tegnefilm jeg ville lave. Ja, det er jeg, svarede jeg med en bestemthed, der åbenbart overbeviste ham om, at jeg virkelig mente det. Javel, men så er det jo heldigt for dig, at der netop i øjeblikket er et tegnefilmforetagende, som er igang med en større tegnefilm. Hvis de kan bruge dig der, vil jeg gerne gå med til at annullere din kontrakt med os'.

Sylvester Hvid kontaktede Dansk Farve- og Tegnefilm, der bad den unge tegner komme med sin mappe med tegninger. Her kiggede Finn Rosenberg, Bjørn Frank Jensen og Børge Hamberg på dem, fandt ud af, at det var lige hvad de havde brug for og dermed var Harry Rasmussen - netop fyldt 14 år - ansat som den første faste medarbejder på den første danske tegnefilm i spillefilmlængde, farvefilmen 'Fyrtøjet'.

14 år og Fyrtøjet

På Fyrtøjet arbejdede Harry Rasmussen i de to år det tog at tegne og animere filmen. Det første halve år som mellemtegner for Børge Hamberg, der var chefanimator og leder af tegnestuen, det næste halve år som assisterende animator for Hamberg og det sidste år som selvstændig keyanimator, specielt på scener med heksen og kragen, den mindste af de tre hunde, samt en række forskellige mindre scener med andre figurer, herunder nogle i eget design.

'Det hændte lejlighedsvis, at jeg foruden min løn fik en bonus på 90 eller 125 kr. for de scener jeg havde animeret. Det var mange penge dengang, især for en 15-årig. Vurderingen af scenerne blev foretaget på grundlag af prøver, så det er ikke rigtigt når nogen efterfølgende har påstået, at der overhovedet ikke blev optaget linetests. Men det hørte ikke til standardproceduren, særlig ikke hen mod produktionens slutning, som på grund af stor tidsnød foregik under stort pres'.

I 1944 var produktionen af 'Fyrtøjet' godt igang, men man måtte erkende at det ikke var muligt at holde tidsplanen. Desuden var Palladium blevet medproducer og krævede, at der blev sat en erfaren instruktør på. Hidtil havde manuskriptforfatteren Peter Toubro, som var uden filmerfaring, og Børge Hamberg, uddannet på Vepro og hos Bavaria Film, fungeret som en slags instruktører. Nu kom Svend Methling, der kun havde meget lidt erfaring med tegnefilm til som instruktør og det kom naturligvis til at præge det endelige resultat.

Nye projekter

Samtidig blev Fyrtøjets hovedtegnere, Børge Hamberg, Bjørn Frank Jensen, Kjeld Simonsen, Preben Dorst og Harry Rasmussen opfordret til at lave synopsis og fortegninger til korte tegnefilm over nogle af H.C. Andersens eventyr. Hensigten var, at sammensætte filmene til en times spilletid og at det skulle sættes i produktion efter 'Fyrtøjet', så man kunne holde på en del af personalet. Desværre blev der ikke noget ud af projekterne, men det havde givet Harry Rasmussen en ide til sin egen lille tegnefilm over Kiplings fortælling 'Hvordan elefanten fik sin snabel'.

'Design, baggrunde og animationsarbejdet lavede jeg i fritiden. En relativ stor del af filmens scener blev animeret, et par scener farvelagt, baggrunde malet og det hele optaget hos Nordisk Films Teknik i Frihavnen. På det tidspunkt var en genert og beskeden Kai Pindal begyndt at komme på besøg på tegnestuen og han hjalp mig med projektet, fortrinsvis som mellemtegner'.

Arbejdet på 'Fyrtøjet' sluttede for Harry Rasmussens vedkommende en måned efter Danmarks befrielse og der var ikke andet tegnefilmarbejde at få. For at udvikle sit tegnetalent yderligere, blev Harry Rasmussen illustrationselev på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst. Det skulle vise sig, at det ikke blev til en glorværdig karriere som vits- og bladtegner, men det Harry Rasmussen havde lært på tegneskolen, medførte bl.a. at han var blevet rigtig godt træt af den Disneystil filmen om den lille elefantunge var tegnet i.

'Jeg kunne især ikke længere udstå de runde tegnefilmsøjne, mine figurer var udstyret med. Så en dag i efteråret 1945, satte jeg mig foran kakkelovnen med en stak på omkring halvanden meter animationstegninger foran mig. Det tog tre-fire timer at forvandle de mange måneders ihærdige arbejde til røg og aske. Ikke sært, at Kai Pindal, der havde lavet en del af mellemtegningerne, rystede uforstående på hovedet, da han erfarede hvad der var foregået. Ingen kan fortænke ham i, hvis han har troet, at jeg måske nok var blevet lidt skør i hovedet. Set i bakspejlet var det da også en tåbelig disposition og handling, for denne lille film ville sagtens have kunnet hævde sig ved siden af de mange tegnefilm, der blev lavet på disse breddegrader i de år og senere'.

Tilbage til filmen

Fyrtøjet' havde premiere i 1946 og fik nedslående anmeldelser. 1947 havde Harry Rasmussen afsluttet tegneskolen og ønskede nu at blive rigtig filminstruktør. Da en elevplads hos Nordisk Film var ulønnet blev det ikke til noget og i stedet blev Harry Rasmussen fotografelev hos portrætfotograf Rie Nissen. Men det var ikke fotograf - eller filminstruktør - Harry Rasmussen inderst inde ønskede at blive. Uden animationsopgaver inden for rækkevidde, valgte han at blive freelance og fik en række illustrationsopgaver, sideløbende med udviklingen af en ide til en satirisk tegnefilm om kaprustningens vanvid, 'Pax'.

Arbejdet med ideen fik på ny vækket interessen for animation og i 1948 udarbejdede Harry Rasmussen synopsis og storyboard til kortfilmen 'Tommelise', baseret på H.C. Andersens eventyr. Projektet blev siden taget op med mellemrum, en del blev animeret, overført til celluloid, farvelagt og optaget. Resultatet var lovende, men måtte lægges til side, da Harry Rasmussen blev indkaldt til civil værnepligt i 1955. Mange år senere, i 1961 og i 1983 var der overvejelser om genoptagelse af projektet, men omstændighederne var ikke gunstige. Projektet måtte lægges på hylden.

Tilbage i 1951 var Harry Rasmussen for alvor blevet motiveret til at arbejde med tegnefilm igen, og henvendte sig til Børge Ring, der på daværende tidspunkt boede i Vedbæk med firmaet Ring, Bjørn og Rønde. Her blev Harry Rasmussen engageret som animator til projektet 'Kejserens nye klæder', som det amerikanske UPA havde udbudt i licitation. Kort efter overtog Nordisk Film firmaet i Vedbæk, omdøbte det til Nordisk Tegnefilm, men fik desværre ikke opgaven.

I stedet fik Harry Rasmussen den ide, at han ville omsætte H.C. Andersens eventyr 'Den lille havfrue' til en spillefilm, og han forelagde Allan Johnsen, Dansk Farve- og Tegnefilm sin ide. Projektet lykkedes ikke, da animatorer og andre beskæftiget med animation var blevet spredt for alle vinde efter 'Fyrtøjet'. Studioet havde ellers planer om at producere Klods Hans som spillefilm, men opnåede ikke produktionsstøtte.

Endnu før sin hjemsendelse fra civil værnepligt i Gribskovlejren, havde Harry Rasmussen fået ansættelse hos Bent Barfod Film, hvor han kom til at arbejde sammen med sin gamle ven og læremester Børge Hamberg. Her animerede han bl.a. på 'Forårs Fred'rik, sammen med Børge Hamberg, Walther Lehmann og Per Lygum. Harry Rasmussen fortæller:

' Skønt jeg animerede alle andre figurer i 'Forårs Fred'rik', bortset fra Hambergs titelfigur, Lehmanns småfugle, og Lygums 'solens gule unger', er det karakteristisk for Barfod, at han ikke var særlig tilfreds med min animation. Han syntes, jeg tegnede for blødt og afrundet. Eksempelvis kasserede han nogle harer, der glade hoppede rundt på marken, mens Forårs Fred'rik passerede hen over dem på en sky. Barfod syntes, at der var for mange tegninger i min animation. Han godkendte nogle dådyr i en scene, men de var af gode grunde også lidt mere stivbenede end harerne. Men på Nordisk tegnefilm, var denne stil derimod velkommen.'

1959 kom Harry Rasmussen til Nordisk Tegnefilm, hvor Ib Steinaa var kunstnerisk leder og instruktør. Her lavede man især reklamefilm og her blev en af Harry Rasmussens første opgaver at være medforfatter og designer på reklamefilm for bryggeriet Stjernen, de senere så berømte Star-reklamer.

Nordisk - Ib Steinaa

I juli 1960 fik Nordisk Tegnefilm en dag besøg af selveste Walt Disney, som Harry Rasmussen fik trykket i hånden og fik en snak med.

Omkring 1961 valgte Harry Rasmussen at blive freelancer og arbejdede som sådan for både Bent Barfod og Ib Steinaa, ligesom det blev til arbejde på spillefilmen 'Svinedrengen og prinsessen på ærten'. Samtidig arbejde Harry Rasmussen med en ide til en tegnefilm over H.C. Andersens eventyr 'Det er ganske vist!', som der blev arbejdet en del på. Men desværre fik filmen blankt afslag om produktionsstøtte. Ideen er dog genoptaget flere gange siden og ikke definitivt opgivet. 1963 var Harry Rasmussen tilbage hos Nordisk Tegnefilm, hvor han bl.a. arbejdede med en pr-film for Danmarks Sparekasseforening 'Han, hun og pengene', i samarbejde med  Ib Steinaa, Walther Lehmann og Flemming Jensen. I de følgende år var Nordisk Tegnefilm beskæftiget med en stribe reklamefilm, bla. en større serie for et finsk kaffefirma og en række reklamer med overtitlen 'Ekstra Bladet tør, hvor andre tier'. I 1964 blev Harry Rasmussen udnævnt til filminstruktør af Nordisk Tegnefilms direktion og bestyrelse.

Under arbejdet med en film for Berlingske Tidende, 'Sort på hvidt' 1966, forlod Steinaa Nordisk Tegnefilm og dannede sit eget selskab Steinaa Film i Birkerød og her flyttede Harry Rasmussen med ud, hvor han fortsatte med arbejdet på de finske film og filmene for Ekstra Bladet. I 1967-70 tog Steinaa en gammel ide, Ping Pong, op og igangsatte produktionen af 'Robinson Columbus'. Imidlertid opstod der uenighed mellem Steinaa og Rasmussen og Harry Rasmussen forlod selskabet og indgik i et uformelt partnerskab med Flemming Jensen. Samarbejdet blev senere formaliseret under navnet Tegnefilm I/S, der i 1978 blev omdannet til Anima Film ApS.

Eget firma

Den første film Harry Rasmussen og Flemming Jensen lavede sammen var kortfilmen 'Hubert og den vanskelige kærlighed´fra 1972 og i årene fremover lavede  Anima Film en lang række reklamefilm for produkter og kunder, lige som de producerede flere OBS-spots..

Efter færdiggørelsen af 'Hubert ...' blev der tomgang og Harry Rasmussen tog den gamle ide om en tegnefilm over 'Den lille havfrue' op igen. Men igen blev det til afslag. Ideen blev genoptaget fjorten år senere, i forbindelse med Harry Rasmussens arbejde på Jannik Hastrups 'Strit og Stumme'. Denne gang viste både Filminstituttet og filmselskaberne Metronome og Panorama Film interesse, men imidlertid erfarede man, at Disney havde langt fremskredne planer om en animeret spillefilm over selvsamme eventyr. Det var med stor sorg Harry Rasmussen derefter så sig nødsaget til at opgive projektet.

1979 forlod Flemming Jensen samarbejdet i Anima Film, som Harry Rasmussen videreførte frem til 1991. Firmaet lavede i denne periode en lang række reklame-, undervisnings- og instruktionsfilm. Udover arbejdet der, arbejdede Harry Rasmussen på Jannik Hastrups spillefilm 'Strit og Stumme', hvor han animerede rottegeneralen McDonald, og siden på 'Fuglekrigen', hvor Harry Rasmussen var beskæftiget med musen Ingolf og den tykke due.

I samarbejde med Jakob Koch, beskæftigede Harry Rasmussen sig med en række reklamer for Sun Cola og spots for Håndværksbageren, og i 1991 nogle scener til den svenske spillefilm 'Kalle Strop och Grodan Boll', der blev Harry Rasmussens sidste opgave som animator. Harry Rasmussen blev ramt af en blodprop i hjernen, men slap heldigt. Han måtte lade Anima Film ophøre, gik derefter på efterløn og overgik i 1996 til folkepension.