En fordrukken og kujonagtig soldat møder på sin vej hjem fra krigen en heks der tilbyder ham rigdom til gengæld for et fyrtøj. Men den feje kriger kan ikke få nok. Han dræber heksen, stjæler fyrtøjet og tager til byen som 'stor mand'. Ved en tilfældighed opdager han fyrtøjets magi, som ikke alene fjerner kongen og dronningen, men som også skaffer ham prinsessen og magten over landet.

Mihail Badica bearbejdede H.C.Andersens berømte eventyr frit,  med heksen, hundene og en ny fortolkning, der skaffede den hædrende omtale i udlandet, men delte de danske anmeldere. I kategorien børnefilm ved filmfestivalen Nordisk Panorama i Kristiansstad i Sverige 1993, hed det bl.a. om Mihail Badicas 'Fyrtøjet: ' .. en fantasifuld dukketeknik i ler og sofistikeret brug af lys skaber en underholdende fortolkning af H.C.Andersens klassiske eventyr.'

Handlingen og moralen i 'Fyrtøjet' var bare så provokerende for den rumænske animator, at han måtte vælge eventyret til en dukkefilm.

Soldaten er ikke den pletfri helt, men en tørstig fej landstryger, der udnytter heksens hjælpsomhed til at opnå rigdom og - ved at få en prinsessen der ikke underskøn, men en meget uartig matrone -  magten i landet. Mihail Badica:

' En gammel kone tilbyder en ung mand alletiders handel. Hjælp mig med at finde et gammelt fyrtøj, så får du alle de penge du kan bære. Og så slår han gud-hjælpe-mig hende ihjel og stjæler fyrtøjet, fordi hun ikke vil sige, hvad det skal bruges til. Og sørme om han ikke dræber igen for egen vindings skyld, da hundene afliver kongen og dronningen. Og han bliver igen belønnet -han får magten og prinsessen'

H.C.Andersen må have skrevet dette eventyr i et anfald af depression, mener Mihail Badica, der også læste Fyrtøjet som et eventyr uden beskrivelser af steder og personer. En oplagt mulighed for at danne egne billeder.

Det helt specielle ved filmen er, ud over Badicas egen animationsmæssige viden og fortællemæssige indsigt, dens specielle sprog. Mihail Badica har to døve børn og havde derfor et stort ønske om, at skabe film til netop denne målgruppe. Med stor tålmodighed og flid skabte Badica en imponerende film, hvor figurerne 'talte'  internationalt tegnsprog i animerede gestikuleren, så også døve kunne følge handlingen.

Den hårdeste anmeldelse af Badicas 'Fyrtøjet' stod at læse i Jyllands-Posten, der kaldte filmen ' en balkaniseret Andersen' og fandt, at det ikke var underligt, 'da ophavsmanden er rumæner.' Avisen skrev desuden, at bortset fra Andersens grundhistorie, havde 'Fyrtøjet' som dukkefilm 'ikke meget med Andersens underfundige og meget danske eventyr at gøre.' Avisen var tydeligt forarget over Badicas karrikatur af soldaten, der ikke er en frisk og frejdig ung mand, men ældre og fordrukken, 'mens prinsessen ligner en gris.' Bladet konstaterede, at det må være svært at følge Badicas udlægning, hvis man ikke kender historien i forvejen.

I den modsatte grøft skrev Det fri Aktuelt begejstret om 'denne lune variation', der i Badicas fortolkning ' er vild og anerledes ... (og) stadig tro mod sit verdensberømte forlæg.' Ikke alene filmens stemmer, bl.a. Ole Fick, Bodil Udsen og Anne Marie Helger, får roser med på vejen. Det samme gør musikken og Steen Kyed og T.S. Høeg, samt Badicas udtryksfulde scenografi og animation. Aktuelt slutter: 'Danmark er ikke forvænt med dukkefilm. Her er muligheden for at lade sig forkæle af et blændende og sært persongalleri, og falde bagover i beundring for Badica.'