Med tyskernes besættelse af Danmark, blev der pludselig sat en stopper for tekstilgrosserer Allan Johnsens vigtigste råvare - metervaren. I stedet satte han sig til at skrive bogen 'Fra dyreskind til celleuld' og kom på den måde i kontakt med tegneren Finn Rosenberg fra Monterossi reklamebureau. Hos Monterossi sad Bjørn Frank Jensen og lavede tegnede reklamefilm. En filmform det fascinerede Allan Johnsen meget.

Da forfatter og tegner havde fået bogen ud af trykken , spurgte Finn Rosenberg, om det dog ikke var noget for Johnsen at skyde penge i en tegnefilm. Allan Johnsen var ikke længe om at betænke sig, han gik ind i projektet. Men ikke kun med penge. Han ønskede også at være aktiv i arbejdet med selve filmen, der skulle bygge på H.C. Andersens 'Fyrtøjet'.

Sammen startede Johnsen og Rosenberg 'Dansk Farve- og Tegnefilm A/S',  to litteraturstuderende, Peter Toubro og Henning Pade, skrev manuskriptet og i 1942 begyndte selskabet at kigge sig omkring efter animatorer.

Under krigen havde Danmark kun ganske få professionelle animatorer: Bl.a. Jørgen Müller, der på Vepro arbejdede sammen med Henning Dahl-Mikkelsen  'Mik' og deres lærlinge Børge Hamberg, Erik Rus, Bjørn Frank Jensen, Kjeld Simonsen og Erik Christensen. Mange af dem blev hyret til 'Fyrtøjet', men ikke Müller og Mik, der var for 'dyre'.

.Børge Ring, der  var optaget af jazzmusikken og ikke involveret i produktionen af 'Fyrtøjet' har denne noget populistiske anekdote om forløbet:

'Det var ligesom ejeren af en stor danserestaurant, der går hen til dirigenten og siger, mens han peger på cellisten : Hvorfor spille den mand ikke ? Han har 32 takters pause. Jamen det vil jeg ikke have. I har pause klokken halv ti og I får oven i købet kaffe og kage til.'

Sandheden er, fortæller Harry Rasmussen, første fastansatte animator på 'Fyrtøjet', at der i Dansk Farve- og Tegnefilm var planer om at ansætte Jørgen Müller og Henning Dahl Mikkelsen som instruktører, men at samarbejdet ikke blev til noget, da de to krævede, at der skulle udarbejdes en storyboard til filmen. Det mente direktør Allan Johnsen ville være tidsspilde og en unødvendig merudgift. Dertil kom, fortælles det, at Müller og Dahl Mikkelsen forlangte alt for høje lønninger. Betydningen af at overse en storyboard, der er det bedste instrument til kunstnerisk, teknisk og økonomisk styring af en tegnefilm, skulle senere vise sig at blive afgørende for det endelige resultat.

Men Müller og Mik kom ikke i betragtning. Også fordi instruktionen var lagt i hænderne på manuskriptforfatter Peter Toubro og ledende animator Børge Hamberg, assisteret af Finn Rosenberg. Til gengæld satte en af lærlingene fra Vepro, Kjeld Simonsen, både Müller og Dahl Mikkelsen et værdigt minde, da han i sommeren 44 tegnede en scene i 'Fyrtøjet' hvori han lod Dahl Mikkelsen sidde bag orglet og Müller være bælgtræder i den kirke, hvor prinsessen og soldaten bliver viet.

Tegnestuen Frederiksberggade 1944 - siddende fra venstre Børge Hamberg, Frede Henning Dixner, Harry Rasmussen og Finn Rosenberg. Stående fra venstre Mogens Mogensen, Preben Dorst, Otto Jacobsen, Grethe Walgel, Kaj Johnsen, Bjørn Frank Jensen og Torben Strandgaard

'Direktør Hvid aftalte, at jeg skulle komme over med mine tegninger og det korte af det lange er, at jeg blev antaget på stedet. Finn Rosenberg, Bjørn Frank Jensen og Børge Hamberg kiggede på mine tegninger. "Det er lige, hvad vi har brug for", husker jeg tydeligt  Finn Rosenberg sagde. Det var i slutningen af juni 1943. Jeg var lige fyldt 14 år og endnu ikke konfirmeret. Det lykkedes mig at realisere drømmen om at komme til at lave tegnefilm. Bortset fra de der var ansat på produktionen i forvejen, var jeg den første 'tegner', der blev fast medarbejder.

Jeg arbejdede på 'Fyrtøjet' i de samfulde to år det tog at tegne og animere filmen. Det første halve år som mellemtegner for Børge Hamberg, det næste halve som assisterende animator for Hamberg og det sidste år som selvstændig animator. Specielt på scener med heksen og kragen, den mindste af de tre hunde, samt en række mindre scener'.

Da produktionen var på sit højeste var 50 tegnere og over 100 farvelæggere, spredt over lejede lokaler i København, beskæftiget med 'Fyrtøjet'.

Omkring efteråret 1944 kom Palladium, af finansielle grunde, ind i billedet og krævede, at der skulle ansættes en professionel instruktør til at forestå det videre arbejde og tilrettelæggelsen af den store del af filmen, der på det tidspunkt var lavet. Instruktøren blev Svend Methling fra Det Kongelige Teater, der var en erfaren scene- og filminstruktør, men som ikke havde meget forstand på produktion af tegnefilm. Men Methling gik til opgaven og støttede sig i vidt omfang til den tilstedeværende sagkundskab. Harry Rasmussen:

Alt var dog ikke lutter idyl for de ansatte på tegnestuen, der oplevede mange uhyggelige episoder, når tysk politi holdt gaden afspærret og holdt razzaier. Når der blev arbejdet over, var det almindeligt at der blev lyttet til den illegale radio fra London. Radioen var godt gemt, så de tyske politifolk, der af og til sent om aftenen kom ind for at inspicere, hvad der foregik bag facaden, ikke opdagede det. Som regel forlod de tegnestuen med den bemærkning, at mørklægningsgardinerne ikke dækkede godt nok, husker Harry Rasmussen.

'Det opstod naturligvis en del nervøsitet, når vi fik disse uvelkomne besøg af tysk politi. Situationen var nemlig den, efter 19. september 1944, hvor tyskerne arresterede det danske politi og førte de fleste af korpsets medlemmer til kz-lejre i Tyskland, da havde vi fået fem-seks nye medarbejdere, som vi godt vidste var danske politifolk, der var gået under jorden. Allan Johnsen, der var forhenværende officer, var modstandsmand og leder af en gruppe i Gentofte. Ved at hjælpe de undvegne politifolk, hjalp han både dem og deres familier gennem resten af besættelsen'.

En af de mest fatale fejltagelser var, at dialogen - der er noget af det første der laves i produktionen af en tegnefilm, så det der siges og sker på lydsiden kan animeres synkront - blev lavet til sidst. Men endelig var 'Fyrtøjet' klar til premiere. Aviserne var hårde:

Politiken: " Det er middelmådighed og hvad derunder ligger, der præger filmen."

´Nationaltidende: "Af frygt for ikke at få liv nok over billederne, er der snarere blevet alt for meget spræl. Den jævnt glidende strøm er endnu ikke indfanget i dansk tegnefilm."

Berlingske Aften: "Filmen virker uensartet, spredt, snart i en stil, snart i en anden. Den savner en cheftegner."

Aftenbladet: " Det virker navnlig irriterende, at hverken kropsbevægelser eller mundbevægelser er synkrone med lyden."

Harry Rasmussen:
'Vi, der havde arbejdet på filmen i hele produktionsforløbet, nærmest sneg os langs husmurene, når vi mødte en eller anden, der vidste, at vi havde været med. Bjørn Frank Jensen tog sig det meget nært, og det bevirkede bl.a. at han fremover undgik al presseomtale. Vi var dybt skuffede over, at filmen ikke blev bedømt på grundlag af de forudsætninger og vilkår, hvorunder den var skabt'. Der var sket det, med besættelsens ophør, at Disney var vendt tilbage til det europæiske marked og det var en periode, hvor Disney var gigantisk.

Men Allan Johnsen ville lave flere tegnefilm og fik formidlet kontakt til engelske J. Arthur Ranks studio Gaumont British Animation, hvor den tidligere Disneyanimator David Hand var blevet leder. Tre af animatorerne fra 'Fyrtøjet', Børge Hamberg, Bjørn Frank Jensen og Kjeld Simonsen, tog til London med det håb dér at kunne lære noget om, hvordan man lavede tegnefilm i Disney-kvalitet. Men danskerne kunne ikke få arbejdstilladelse og vendte efter et halvt år tilbage til København.

En af dem, Børge Hamberg, havde dog indset, at der ikke lå nogen umiddelbar fremtid for den både økonomisk og tidskrævende Disneyinspirerede tegnefilmstil i Danmark. Hamberg forstod, at en ny tegnestil ville være nødvendig, ikke mindst af økonomiske grunde, hvis den danske tegnefilmbranche skulle overleve.

Tilbage i Danmark lykkedes det Børge Hamberg at overbevise bl.a. Allan Johnsen, og kort tid efter gik Dansk Farve- og Tegnefilm igang med at planlægge produktionen af   'Klods Hans' som animeret spillefilm, med design af maleren og grafikeren Svend Johansen.

'Johnsen kom op med Klodshans, og ville have os med, men uden Rønde. Det nægtede vi. Samtidig var der en mand der havde en fordring på Rønde. Allan Johnsen købte fordringen og sendte flyttemænd til Vesterbrogade for at konfiskere, hvad han troede var Røndes kamera, så vi blev våbenløse. Kameraet tilhørte mig med kvittering, så flyttemændene måtte gå igen. '

Allan Johnsen havde ikke til sinds at opgive sit Klods Hans-projekt, endsige overlade det til Nordisk Film. Han fik skaffet penge til en 10 minutters pilotfilm og med det formål at producere denne, hyrede han Finn Rosenberg til layout og baggrunde, Børge Hamberg, Erik Christensen og Kjeld Simonsen som animatorer, samt Kaj Pindal, Ib Steinaa og andre som mellemtegnere og assistenter.

Nordisk stillede den betingelse, at Ring, Bjørn og Rønde skulle formå David Hand at komme til Danmark og fungere som instruktør og animator på filmen, hvis Nordisk skulle være med. Det lykkedes Børge Ring at få Hand til Danmark, men projektet måtte opgives, da Nordisk fandt at David Hand stillede alt for store lønkrav. Børge Ring:

Det lykkedes ikke for Johnsen at få de nødvendige bevillinger på baggrund af sin pilotfilm og projektet måtte opgives definitivt.

Til trods for kritikken holdt 'Fyrtøjet' sig godt og har siden kørt utallige gange i en lang række sammenhænge over hele landet.

Børge Ring, der ikke var med i produktionen, men spillede jazzmusik, efterrationaliserer:

'Sammenlignet med de mange dårlige tegnefilm vi er blevet vant til at se siden, er 'Fyrtøjet' slet ikke så dårlig. Den bringer os til et yndefyldt og hyggeligt København - en blanding af Holbergs og Frederik d. Sjettes by, med måneskin og ugler, volde og spir, lystige kælderbeværtninger, fulde vægtere og et rigtigt eventyrhof på slottet. Det er en film der absolut ikke har ladet sig skæmme med årene.

Animationens kvalitet har taget et styrtdyk efter fjernsynets fremkomst. 'Fyrtøjet' er seværdig af historiske og nostalgiske grunde, fordi man nærmest drager et lettelsens suk ved gensynet'.

'Fyrtøjets' umiddelbare fiasko betød på kort sigt forsigtighed og stilstand i produktionen af danske tegnefilm. Men på længere sigt fik den stor indirekte betydning for de som startede der og som kom til at arbejde med animation i mange år fremover.