[ Home ] [ Tilbage ] [ Plaschke ] [ Tegnefilm ] [ Havebane ]

I slutningen af 40'erne gik en række danske kunstnere - Richardt Winther, Søren Melson, Jørgen Roos og Henning Bendtsen - i laboratoriet og begyndte at eksperimentere med abstrakte film med animation som grundlæggende teknik. Inspirationen har været udenlandske eksperimentalfilm, men det betyder ikke nødvendigvis at danskernes arbejde var efterligninger, da det er sandsynligt, at de end ikke har kendt til de udenlandske forløbere.

Men de kendte hinanden og påvirkede hinanden, bl.a. gennem deres fælles arbejdsplads hos Nordisk Film i Frihavnen. I slutningen af 40'erne dannede de International Eksperimentalfilm, for at fremme denne filmform.

Richard Winther

"Triple Boogie" (1947), er en lille fire minutters film og en slags collage med et på overfladen meningsløst kaos af elementer. Men filmens historie er, ifølge skriftlige kilder, forholdet mellem kunstneren og hans muse. Historien fortælles i realfilm og animering af papirklip, blandet i negativfilm, sort-hvide billeder. Et virkeligt eksperiment, der godt nok er teknisk primitivt, men alligevel "forfriskende."

I "Klodsestudier" (1950) eksperimenteres der med klodser fotograferet ovenfra, belyst fra siden, som så animeres ved stop-motion ovenpå et stykke kvadreret papir.

Richardt Winther tog i disse år initiativ til flere andre korte film, men de blev aldrig færdige: "Drømmenes dynamik", "Ansigts ansigt" (1948) med siluetklip og tegninger, "Maskinsynfoni", "Printemps" - ridset direkte på filmstrimlen og "Elskede" (1948).

Nogle år senere optog Winther "Vues animées de l`atelier et collection Richardt Winther" - en kunstners dagbog - et tidligt eksempel på denne form for animation.

Søren Melson

En af de eksperimenterende var maleren Søren Melson, der skiftede maleriet ud med filmen, med ønsket om at nå et større publikum. I løbet af 40'erne var han med i både spillefilm og dokumentarfilm, men slog så over i den mere eksperimenterende stil.

Hans første film er "Tåren" (1947), der senere blev fulgt af "Rumstudie 1-3" (1948), "Punkt Præludium" (1948), "Den lille parabel" - også kaldet "La petit parabole" (1949), den mystiske "Aldrig skraat" (1952), samt "Amor og Psyke" 1953.

"Amor og Psyke" er af Erik Ulrichsen, i Kosmorama 1954, blevet kaldt den mest erotiske danske film. Han skriver bl.a.: "I hans urolige streger og flader er elskovens veje en livsgåde, man har at undre sig over og bøje sig for, og dette kombinerer han som Schade med det pudsige og sjove."

Jørgen Roos

"Opus 1" (1947), der er ridset direkte på filmstrimlen, men som også rummer realfilm, er Jørgen Roos første eksperiment med animeret film. Sammen med kunstneren Wilhelm Freddie lavede han desuden to film "Det definitive Afslag på Anmodningen om et Kys" (1949) og "Spiste horisonter" (1950). 

" ... Anmodningen om et Kys", bygger på en serie munde Freddie havde malet på bunden af et konsolur i begyndelsen af 40'erne. På billedsiden en mund, der ved hjælp af stop-motion indtager forskellige stillinger, samt en mand - Freddie selv - der ruller med øjnene.

"Spiste horisonter", der også har den lange undertitel "En film om kærligheden og dens tilintetgørelse i den fuldkomne lykke", bygger på en chockeffekt: To mænd spiser af en kvindes indvolde, som en slags rituel fortæring i tiltrækning og frastødning omkring seksualitet, mænd og kvinder.

Henning Bendtsen

Bendtsen, der oprindelig var uddannet reklamefotograf og siden arbejdede som filmfotograf for bl.a. Carl Th. Dreyer, eksperimenterede også med animationer.

I "Legato" (1949) eksperimenteredes med flader, bølgepap og lignende, der bevæges og ændres på forskellig vis.

"Ping Pong" (1950), var oprindelig tegnet som sort streg på hvid baggrund, men det endelige resultatet er i familie med Jørgen Roos "Opus 1", med figurer der ridset direkte på strimlen, bevæger sig i takt til musik.