|
|
|
Multikunstner: Humorist, tegner, musiker, komponist, forfatter, animator, skuespiller, manuskriptforfatter m.m. Gennem hele sin karriere med tegnefilm, i samarbejde med hovedsagelig Jannik Hastrup, Anders Sørensen og Stefan Fjeldmark, har Flemming Quist Møller udemærket sig ved en musikalsk blanding af kendskab til mediets virkemidler og børnenes behov og nysgerrighed. Kom i lære 1960 hos Bent Barfod næsten samtidig med Jannik Hastrup, men blev for alvor kendt filmmand i den brede offentlighed via julekalenderen 'Hvordan man opdrager sine forældre'. En skarp satirisk fremstilling af forældre, set fra børnenes synsvinkel. Filmen udløste et ramaskrig blandt danske forældre, der midt i 60'er velstanden overhovedet ikke brød sig om, at monopol-tv stillede spørgsmålstegn ved autoriteterne. Da Flemming Quist Møller 1960 kom i lære hos Bent Barfod, var Børge Hamberg ledende animator og han fik stor indflydelse på den unge Quist Møller, der oprindelig havde tænkt sig at blive teatermaler eller jazzmusiker. Kjeld Simonsen og Jannik Hastrup arbejdede også hos Barfod, og alt det der foregik i Barfods studio satte et så kraftigt præg, at Flemming Quist Møller blev så interesseret, at han siden fortsatte med animerede film. Dog sideløbende med andre aktiviteter. Flemming Quist Møller: 'Den første selvstændige film 'Concerto Erotica' lavede Jannik Hastrup og jeg som et hobbyarbejde for sammensparede skillinger. Den var nærmest ment som en slags uprætentiøst visitkort til fjernsynet og branchen, som vi i øvrigt ikke kendte en skid til. Men filmen gav det ønskede resultat. Sammen med Jannik fik jeg støtte til tre kortfilm: 'Slambert', 'God Morgen' og en der ved et uheld fik ikke mindre end tre titler: 'It don't mean a thing (if you don't get that swing)', 'Scatklat' eller ' Prinsessen der ikke ville røre på sig'. Til fjernsynet lavede vi en del af en julekalender 'Hvordan man opdrager sine forældre' Desuden lavede Flemming Quist Møller, til DRTVs ungdomsafdeling, underholdningsafdeling, samt kultur- og teaterafdeling, en række korte animerede film alene - hovedsagelig satire. Hvor mange det handler om, fortaber sig i tågerne, men det anslås at dreje sig om en 30-40 stk. hver på under tre minutter. I 1971 omskabte Flemming Quist Møller, i samarbejde med Jannik Hastrup, sin egen historie 'Bennys badekar' til spillefilm. En dansk børneklassiker var født. Inden havde Quist Møller skrevet billedbogen 'Cykelmyggen Egon', men det er en helt anden historie. For sin multikulturelle fantasifuldhed, har Flemming Quist Møller modtaget et utal af hæder og priser, bl.a. Kulturministerits Illustratorpris 1983, BMFs børnebogspris 1988, en Æresbodil 1993 og Børnefilmklubbernes filmpris Pråsen 1994.Flemming Quist Møller: 'Voksne mennesker diskuterer tit, om historier for børn skal være fra fantasiens eller fra virkelighedens verden. Jeg har talt med mange forskellige børn om det, og de mente allesammen, at en historie både skal indeholde virkelige og fantastiske ting, hvis den skal være helt god. Det syntes jeg også. Men det med "virkeligheden" er lidt svært, for her kommer alle de voksnes meninger om, hvad livet egentlig er for noget, ind i billedet. For det er jo klart, at de voksne gerne vil have, at børnene får et indtryk af livet, som passer til deres eget. Ellers ville de måske komme op og skændes med deres børn om livet eller "virkeligheden".
|