'Fællesskabet' er en tegnefilm om Danmark - på 25 minutter - skabt i anledning
af Landsorganisationen i Danmarks, LOs, 100 års jubilæum. Filmen er en rejse gennem
10.000 års skiftende gode og dårlige danske fælllesskaber fra jægerstenalder til
velfærdssamfund, fortalt både alvorsfuldt og muntert. Endnu engang har Tegnedrengene skabt en film, hvor de bruger fortiden, for at
sætte nutiden i perspektiv.
Historien starter ved istidens slutning, hvor de allerførste mennesker
indvandrer og bliver til danskere. Herfra følger vi de nye indbyggere i tykt og tyndt, i
deres drømme om at gøre Danmark til et godt sted at være for alle danskere. Og fremad
skrider historienmed 1000 år i minuttet, til Gunvor og Eriks bryllupsdag, hvor
spørgsmålet er: Vil de leve sammen i et lykkeligt fællesskab i fremtiden. Eller er der
noget der skurrer?
At filmen har Landsorganisationen som sponsor, blev af bl.a. Berlingske Tidendes
anmelder tolket i retning af, at LO havde bestilt historien, for at få et bestemt budskab
frem. Avisen fandt filmen 'lovlig pædagogisk', med mindelser 'om Jannik Hastrups
firkantede tegnefilmserie Trællene,' og skrev videre, at den 'nok er præget af den
professionalisme og sans for det pudsige, som man forbinder med Tegnedrengene, men de
tidligere films sprudlende humoristiske iderigdom folder sig knap så frodigt ud her.'
Avisen falder også over, at filmen kalder de første danskere indvandrere
Den dialektiske materialisme spøger.'
Men selv om filmen bygger på den socialistiske tankegang, er det Tegnedrengenes
egen opfattelse af begreber som solidaritet og fællesskab. En tankegang der er
tydeliggjort i flere andre af parrets produktioner.