Animator, jazzmusiker,
manuskriptforfatter. Som 16-årig elev hos Jørgen Müller.
på Gutenberghus. Under besættelsen bassist og guitarist hos en række danske
jazzmusikere.
Dannede omkring 1948 studio sammen med Bjørn Frank Jensen og Arne Rønde
Christensen, der fik hentet David Hand, tidligere
Disney-animator til landet. Arbejdede med en del reklamer i Danmark, inden han i 1952 blev
ansat på Marten Toonder Studio i Holland. Fra 1970 freelance på et utal af kort-,
reklame- og spillefilm i hele Europa. Animator på danske produktioner som
»Valhalla«, »Eventyret om den
vidunderlige kartoffel« og »Aberne og det hemmelige våben«.
Børge Rings egne film har skaffet ham et utal af priser på
festivaler over hele verden. Blandt hædersbevisningerne en Oscarnominering i 1978
med filmen »Oh My Darling«. I 1986 blev Børge
Ring Oscarvinder i kategoriet Best Animated Short med filmen
»Anna
& Bella«. Børge Ring er et af de helt store navne i den internationale
animationsverden, men desværre næsten ukendt i sit fødeland. End ikke det store danske
nationalleksikon har fundet det nødvendigt at omtale denne store filmskaber.
Frederik Braming
Allerede som ganske ung fik Børge Ring interesse for tegnefilm,
da han fulgtes med sin søster til biografen "Kosmorama", hvor hun spillede
klaver til stumfilmene. Her fik Børge Ring sin første oplevelse med det tegnede medie og
det greb ham voldsomt.
I begyndelsen af 30'erne flyttede familien Ring fra Ribe til Fyn og i Svendborg
så den 11-12 årige Børge sin første tegnefilm med lyd: »Pioneer Days« med
Mickey Mouse. Kunsten at skabe tegnede figurer der bevægede sig, fascinerede ham i den
grad og han plagede og plagede en kammerat der havde et filmkamera, om de dog ikke skulle
lave en tegnefilm.
Sådan fik Børge Ring allerede som teenager sin debut med
tegnefilm, omend det var på et meget primitivt niveau. Han vidste stort set ikke mere om
tegnefilm, end at hver tegning skulle fotograferes to gange. Børge Ring fortæller:
- Der var en tegner i København, Frederik Bramming, som sad på
et lille bitte tegnefilmstudio hos Bergenholz Reklamebureau i København. Han
fortalte mig lidt om, hvordan man lavede tegnefilm. Jeg tog på efterårsferie
derovre, for al min længsel stod efter sådan en by, hvor der skete så
spændende ting.'
Bergenholz
Hos Bergenholz fik Børge Ring løftet lidt af sløret for kunsten at animere og
som 16-årig flyttede han til Hovedstaden. Her kom han på tegneskole og blev lærling
hos Jørgen Müller. Müller var den første rigtige
tegnefilmmand i Danmark og ledede et studio hos Gutenberghus.
- Første gang jeg kom derop, sagde Müller: Der er en ting jeg vil sige dig,
unge mand. På et tegnefilmstudio er der ikke noget arbejde som er for ringe for
den allerbedste.
Det var vilkårene, for det var ikke bare sådan, at gå ind og oprette et
studio hos Gutenberghus. Müllers opgave bestod i at gå ind i fire tomme lokaler, se sig
om og så lave arbejdstegninger til borde, lyspulte, hylder til cells og så videre.
Sætte sig og få ideer til kunderne. Lave flotte tegninger som udkast til kunderne,
deltage i møder, tegne, filme, hyre personale til optræk af celluloider og
farvelægning, udføre kameraarbejde, instruere musikoptagelse, klippe, mixe og
præsentere for kunden.
På den måde fik Børge Ring allerede fra starten lært alle facetter i
produktionen af tegnefilm og det var tidlige erfaringer der skulle komme ham til gode som
professionel animator. Om perioden som lærling hos Müller husker han:
- Jørgen Müllers tilsynekomst på scenen, er den væsentligste årsag
til, at jeg i dag er tegnefilmmager. Hans film havde kvalitet. Og hver aften, når vi
lukkede, kunne jeg gå ind til Müller med de tegninger jeg havde arbejdet på hjemme. Han
blev roligt en time over tiden for at rette - give råd og vejledning - selv om hans
hustru hang i telefonen. Det er jeg stadig taknemmelig for.
Müllers lille studio producerede hovedsagelig reklamefilm, bl.a de dengang så
berømte film for Steff pølser, hvor guderne i Valhalla spillede en fremtrædende rolle.
Men om denne film er produceret hos Gutenberghus eller på Vepro, er ikke klart.
Jazzmusiker på turne
Takket være sin musikalske baggrund som søn af den danske
komponist Oluf Ring, kom Børge Ring i besættelsens første år ind i musikermiljøet i
København. Da Jørgen Müllers studio hos Gutenberghus lukkede, gled Børge Ring med sin guitar
og bas over i jazzmusikken. Her spillede han bl.a. sammen med navne som Leo
Mathiesen, Svend Asmussen, Kai Ewans og Børge Roger Henriksen.
-
Jeg var stadig vanvittig forelsket i tegnefilm og på
turneer i Sverige kunne jeg følge udviklingen hos Disney. Mange nætter efter hinanden
havde jeg en drøm, der altid havde samme indhold. Nemlig at jeg fik
chancen for at møde en fra Disney, der kunne fortælle mig om de vises sten. Drømmen kom
så vidt, at manden begyndte at forklare, men så holdt den op.
Der var et eller andet grundlæggende i tegnefilmen, som man ikke kendte på
denne side af Atlanten. Animationen i det krigshærgede Europa så herrens ud i
sammenligning. Men siden blev Børge Rings drøm til virkelighed. Efter krigen kom Disney-animator
Dave Hand til England, hvor han arbejdede på et studio ledet af J. Arthur Rank.
Tre danske animatorer, Børge Hamberg, Bjørn Frank Jensen og Kjeld
Simonsen, tog 1946 til England og kom gennem et møde med Hand, de vises sten lidt
nærmere.
Tegnerne kunne imidlertid ikke få arbejdstilladelse, da man afventede
demobiliseringen, og efter et halvt års ophold, vendte de efteråret 1947 tilbage til
Danmark.
Disney-drømme og David Hand
Et indtryk havde danskerne fået med hjem fra besøget hos Hand i England. Der
var nye tider på vej inden for den internationale tegnefilmbranche, på grund af
økonomiske og kunstneriske årsager. En del tegnere var nemlig blevet godt trætte af Disneys
sødladne og harmløse stil. Det førte i USA 1943 til oprettelsen af United
Productions of Amerika - UPA - som i årene efter skulle udfordre Disney både kunstnerisk
og økonomisk.
En af dem, Bjørn Frank Jensen, startede sammen med Børge Ring og Arne
Rønde Christensen et lille studio på Vesterbrogade i København, hvor
de producerede tegnefilm. Blandt dem var bla film til brug for De Danske Spritfabrikker,
hvor Svend Petersen fra Danmarks Radio, skulle interviewe en kartoffel. Senere flyttede
tegnestuen til Vedbæk, hvor de unge animatorer arbejdede i den ene
halvdel og så boede i den anden. Også her produceredes en række film, men der var
stadig mange ubesvarede spørgsmål. Børge Ring fortæller:
- Bjørn Frank Jensen og jeg tog sammen til London og opsøgte David Hand
med en spørgeliste så lang som datidens smørrebrødssedler. Han reviderede
hele vores indstilling til animation, og vi begyndte at lægge mærke til helt andre ting
ved produktionen. Jeg kan huske, jeg spurgte ham om, hvordan de dog havde lavet de
spejlbilleder i »Bambi«, hvor dyrene går langs bækken. Hand svarede:
"I er så interesserede i, hvordan man sætter flødeskum på kagen. Det skal
jeg nok lære jer alt sammen, men I skal først lære at fortælle en historie
godt. Det er det, sagen drejer sig om. Alt det andet kommer ovenpå."
Tilbage i Danmark luftede Børge Ring og Bjørn Frank Jensen ideen om en
spillefilm overfor Nordisk Film og fortalte om mødet med David Hand. Ifølge Børge Ring
var Nordisk med på ideen, hvis danskerne kunne lokke den amerikanske animator til landet.
Pludselig en dag kom der brev fra England. Dave Hand skrev at studiet skulle
lukke og, hvis danskerne ville vide mere, så var det nu. Så handlede
Børge Ring & Co. hurtigt. Det lykkedes de unge animatorer at lokke Hand til
tegnefilmkollektivet i Vedbæk, hvor David Hand underviste.
Men der kom aldrig rigtig gang i produktionerne og Dave Hand rejste tilbage
til USA.
Marten Toonder og Holland
- Vi var efterhånden blevet lidt trætte af det, Bjørn Frank Jensen og jeg. Vi
havde troet, at hvis man lavede et rigtig godt produkt, ville man automatisk få en masse
at lave. Men det hele var lidt en kamp for livet. Det var for småt
financieret.
Børge Ring og Bjørn Frank Jensen brød op og flyttede i 1952 til Holland, hvor Børge
Ring nogle år forinden havde mødt tegneren og studiolederen Marten Toonder, i
forbindelse med en turne med Svend Asmussen. Allerede da spurgte Toonder, om Børge Ring
ikke havde lyst til at komme og lave tegnefilm. Nu skete det endelig og nogle år senere
kom en anden dansker, Per Lygum ligeledes til Holland.
- Hos Marten Toonder fik jeg det mest fantastisk alsidige
arbejde. Der har aldrig været en film, der ikke har interesseret mig på et eller andet
punkt. Der var altid et eller andet jeg ikke havde prøvet før. Og hvis man bliver ved ,
og er veloplagt hver dag - så bliver man erfaren efterhånden.'
Toonder lavede reklamefilm for at holde studiet gående og ind i mellem sine
egne film. Børge Ring fik prøvet alle typer, men hovedsagelig reklame.
- Det var både godt og ondt. Når vi lavede det, havde vi ikke andre til at
bestemme end kunden. Men det var jeg sådan set glad for. Det betød, at hver gang der
blev krævet noget af dig, som du ikke selv havde fundet på, blev du nødt til at udvikle
nogle muskler, du ellers ikke ville have brugt. Og når du så en dag fik muligheden for
at lave din egen film, så kunne du meget mere.
Men efter 21 år hos Toonder besluttede Børge Ring sig for at blive freelance.
Valhalla m. fl.
Via sine gamle venner i Danmark, hørte Børge Ring, at hans gamle lærling, Kaj Pindal arbejdede for Richard Williams i London,
hvor også et par af de gamle Disney-mestre arbejdede. Kaj Pindal og Børge Ring havde
ikke set hinanden i 25 år, men nu kom de atter til at arbejde sammen. Hovedsagelig med
reklame, men de blev anderledes end de hos Toonder. Børge Ring:
- 'De så meget bedre ud, fordi filmens andre dele - dens lydside, baggrunde og
især filmens design - var i hænderne på topprofessionelle folk.'
Efter en tid i England kom Børge Ring til Paris, hvor han var med på en lang
række Asterix-film, fik arbejde for Picha og - igen - Richard Williams,
samt en række danske produktioner: »Valhalla«,
»Eventyret om den vidunderlige kartoffel« samt
»Aberne og det hemmelige våben«.
Om »Valhalla« fortæller Børge Ring.
'Jeg arbejdede med to sekvenser. Den ene hvor
børnene og Quark bygger en hytte, den anden en del af en rockfest i Udgård, hvor Loke er
med i en spisekonkurrence.
Til hyttesekvensen ville Peter Madsen have musik og
foreslog, at børnene snittede pilefløjter som de så skulle spille på. Det er jo ikke
særlig underholdende, så vi fandt på noget andet. Filmens komponister kom op med en
ide, men det var ikke rigtig noget. Så lavede jeg selv en, så simpel, at alle kunne nynne med på den og sekvensen
blev sådan, at personerne spillede den på kødben, klaskede hænderne i bordet og
ræbede den.
Trods Børge Rings forbehold overfor sekvensen, blev netop denne det fingerprej
om, hvordan 'Valhalla' kunne være blevet, hvis folkene bag den havde været
professionelle nok til at oveskue filmen og få den til at hænge sammen.
- Jeg kender godt de tegnere der siger: "Mig, mig og mig alene," men
jeg har været musiker hele min ungdom og der er det sådan, at hvis du spiller et
instrument, så sidder du ikke og græder over, at du ikke spiller alle de andre
instrumenter også. Tværtimod, jo bedre din nabo er, jo større er musik-lykken. Den
indstilling har jeg også til det her. Animation er en tjenende funktion
lige som skuespillerens er det. En skuespiller har jo sjældent skrevet det stykke han
spiller.
