|
Rulletekst
| |
"Bennys
Badekar"
1971
|
Instruktion: Jannik
Hastrup og Flemming Quist Møller.
Manuskript: Flemming Quist Møller. Benny keder sig,
for de voksne snakker bare og han kan ikke lege i et trist betontungt byggeri. Men så
møder han en ornitolog og fanger en haletudse, der lokker ham ned i badekarret, som
forvandles til et kæmpe ocean med havfruer, sørøvere, blæksprutter og alskens andre
løjerlige dyr.
'Bennys Badekar' kom på et særdeles tørt sted og blev en klassiker.
Der var langt mellem danske tegne- eller børnefilm til distribution i biograferne. Og så
kom dette mirakel af musikalitet, farverig fantasi og rablende
fortællelyst, der beviste, at man kan lave meningsfyldt børneunderholdning som også
voksne gider se med på.
Benny er et med sin tid, i skildringen af socialdemokratisk
betonbyggeri, de fortravlede voksne og børn for lud og koldt vand, mens den typiske
68-budskab om fantasien som tilflugtssted er eviggyldigt.
Filmen kan stadig glæde og fornøje, selv
om teknikken med årene virker noget primitiv. |
|
'Bennnys Badekar' stiller på sin helt egen måde store
krav til sit publikum. Den er sød, men uden at være overdreven. De danske animatorer har
lært lidt mere om fortælletempo, men alligevel trykker skoen. Filmen
kører 45 min og det er for længe. Som om Flemming Quist Møller og hans kolleger ikke
kunne stramme historien og holde inde med de skæve indfald, mens legen var god. Men der
er mange morsomme og musikalske detaljer.
Handlingmæssigt er 'Bennys Badekar' en film der syntes at
henvende sig til de yngste, men de lades mange steder i stikken i de hurtigtsnakkende
passager og steder, hvor filmen er vanskelig at forstå. Flemming Quist Møller og Jannik
Hastrup har heller ikke kunnet dy sig for at flette politiske kommentarer ind,
men de preller af, fordi hverken tid eller sted er velvalgt.
Filmen, der var halvandet år undervejs, havde ikke
fastlagt replikker på forhånd. Istedet fik skuespillerne, der skulle lægge stemmer til,
fortalt historien på forhånd og improviserede deres dialog under optagelserne. Da de
bedste dele til lydsiden var valgt ud og og klippet sammen, fandt tegnerne i fællesskab
ud af, hvad der skulle ske på billederne.
|
|
Stregen er
festlig dynamisk og meget Hastrup-Quist Møller'sk, lang fra det disneyske. Dog
slæber afsnittet med sørøverne og havfruerne en del og det er undertiden svært at
høre, hvad der bliver sagt, fordi stemmerne er forvrænget. Flemming Quist Møllers
bongo-rytmesans fornægter sig ikke og Hans Henrik Leys kompositioner går man heller ikke
gal af. Men anmelderne skrev anerledes. Berlingske
Tidende:
' ..de fantasifulde tegninger bruges til en vildtvoksende historie, der er præget af
mekanisk hittepåsomhed, umorsomme associationer og ditto tegnefilmtricks'. Avisen fandt
også, at det resulterede i langtrukkenhed i visse afsnit , og konkluderer: 'Filmens ide
hviler i høj grad på kontrasten mellem dagligdagen og fantasilivet på havbunden.
Kontrasten er dygtigt gennemført og ikke bare en stilistisk øvelse. Men
efter episoden med blæksprutten, havner filmen i nogle sekvenser i ren abstraktion.
Både i sammenhængen og stilistisk virker dette tilbagefald til smartness helt
desorienterende. Bennys Badekar ville vinde ved at komme af med dette afsnit og måske
noget fyldekalk hist og her' skriver Berlingske.
Information noterer, at ' filmen er en imponerende
præstation der distancerer det meste af, hvad man ellers får præsenteret af
slagsen og viser endnu engang, hvor godt Flemming Quist Møller og Jannik Hastrups humor
og visuelle fantasi egner sig for tegnefilm. De har et overskud at give væk af og da dens
humor ikke er entydig barnlig, vil den - som det hedder - glæde børn i alle aldre.' |
|
