[ Home ] [ Tilbage ] [ Plaschke ] [ Tegnefilm ] [ Havebane ]

Filmliste

Producent og instruktør.

Uddannet i reklamebranchen, men begyndte at arbejde med film sidst i 40'erne. Etablerede det første stabile og produktionsdygtige studio efter krigen, hvor der især blev fremstillet reklame- og oplysningsfilm, men også en række personlige film byggende på Barfods store interesse for bevægelse i dans og musik.

Barfod blev, på grund af vilkårene for filmproduktion i perioden, stemplet for at "overleve på de fuldstændig døde industrifilms betingelser", men var i virkeligheden den, der holdt gang i dansk animation. Videreudviklede den via sine ledende animatorer Børge Hamberg og Kjeld Simonsen, til inspiration for en hel del unge talenter, der siden blev afgørende navne i dansk tegnefilm - især Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller.

Bent Barfod blev en af de få internationalt kendte danske instruktører, der eksperimenterede med animation, uden man dog af den grund kan kalde hovedparten af hans film eksperimentelle. Men Barfod forstod at benytte variable stilarter og spændende design i teknisk perfektionisme - ofte med humanistisk baserede kommentarer. Barfod vandt et utal af priser over hele verden for sin mangfoldighed i udtrykket.

Bent Barfod Film

Bent Barfod er uddannet på Kunsthåndværkerskolen og var derefter tegner ved Kristeligt Dagblad, hos Crome & Goldschmidt samt Magasin du Nord. Arbejdede som lay-out mand i England, blev senere freelancetegner til diverse dagblades søndagstillæg, inden han i slutningen af 40'erne begyndte at arbejde med tegne- og trickfilm. Barfod oprettede eget produktionsselskab - Barfod Film - sidst i 50'erne, hvor han etablerede sig som den mest indflydelsesrige og tendensskabende instruktør.

Det var hverken Disney eller den traditionelle fortællestil Barfod holdt i live. Han afskyede Disneys stil og film. Barfod stod især for sin helt egen grafiske stil og en dansk animationsstil, som han fra midten af 50erne udviklede først via freelancere, siden i samarbejde med først Børge Hamberg og siden Kjeld Simonsen. Barfod var ikke selv animator, selv om han ved et par enkelte lejligheder forsøgte sig, især i forbindelse med de eksperimenter han foretog.

Barfod fik stor betydning som en helt original tegne- og trickfilmproducent. Hans mange industri- og reklamefilm gav staben af animatorer interessante og lærerige erfaringer, som dansk animationsfilm ellers aldrig havde fået, hvis Barfod ikke havde benyttet sig af muligheden for at eksperimentere med netop denne type film og bruge erfaringerne siden hen.

Eksperimenter

En af animatorerne der søgte ansættelse hos Barfod var Harry Rasmussen, der dels ønskede at komme tilbage i tegnefilmmiljøet, dels igen ønskede at komme til at arbejde sammen med sin læremester, Børge Hamberg fra 'Fyrtøjet'.Harry Rasmussen erindrer:

'Tiden hos Barfod blev kun en venteposition, da jeg gerne ville lave en form for animation der lå mere på linie med og i forlængelse af Disney og UPA. Denne tradition blev søgt videreført af Ib Steinaa på Nordisk Tegnefilm, som var genetableret i vinteren 1958, et par år efter Barfod for alvor havde slået sig ned som producent og underleverandør af tegnefilm'.

I "Trommerne" (1958) og "Stridens æble" (1959), brugte Barfod stop motion animation a´ la Norman McLarens "Neighbours", til at fremstille en helt almindelig menneskelig konflikt. For skibsværftet B&W eksperimenterede han med fremvisningsformerne i "B&W kuglefilm" (1961), hvor filmen blev kørt i en 16 mm. sløjfe op i en lille kugle. Filmens naturalistiske emne måtte tegnes omhyggeligt forvrænget, så de fremstod 'normalt' på kuglen, formet som en globe. En virkelig udfordring hvor håndværk, teknik og 'realitet' - lærredets form - skulle passe sammen.

Balletfilm

"Blink and Waves" (1964) bygger på abstraktioner af lys, farve og reflektioner i metal, til en mageløs fotoabstraktion med ledsagende musik af Niels Viggo Bentzon, der leverede musikken til flere af Barfods film.

Med "Ballet Ballade" (1962) tager Bent Barfod hul på en række balletfilm, hvor han i den første lader de dansende bevæge sig gennem historien fra de gamle egyptere til nutiden.

Senere fulgte to balletfilm "Mixed Double" (1970) og "Orfeus og Julie". I "Mixed Double" arbejdes en del med dobbelteksponeringer af danserne Sorella Englund og Eske Holm, der ser ud som om de danser i et rum fyldt med farver og spejles i en række effekter. En smuk dansefilm. "Orfeus og Julie" benytter også psykedeliske farver på og omkring de dansende, der igen er Sorella Englund og Eske Holm.

I filmen "The Saints" (1968) bidrager Barfod til protesten mod det amerikanske. Marcherende skikkelser i Uncle Sam-udstyr - skeletter - danser hen over billeder det utvetydigt opfattes som New York.

Hastrup's elev

En af eleverne hos Bent Barfod var Jannik Hastrup, der husker:

Det var et fantastisk sted at arbejde. Jeg kom i lære hos Barfod i 59-60. Jeg ville så gerne lære at lave tegnefilm og havde et eller andet sted set  "Noget om Norden" og "Forårs Frederik". To kortfilm lavet af Bent Barfod og hans stab, som fascinerede mig utrolig meget. Det var et meget inspirerende sted at arbejde. Der var vel 10 - 15 ansatte. Lige fra nogle der havde været med på "Fyrtøjet", til nogle sære personer der malede og fotograferede og var dybt optaget af at lave eksperimentalfilm, hvor de sprøjtede eller trykkede farve ud på akvarelpapir, som senere skulle vise sig at blive til baggrunde i nogle af filmene.'

Barfods studio var virkelig et eksperimenterende sted i en tid, hvor der ikke fandtes alternative muligheder og slet ikke steder, hvor det var muligt at få uddannelse i håndværket - animationen. Jannik Hastrup: "Noget om Norden" er en af Barfods første film, der naturligt bærer præg af at være lavet i 50'erne, men det skal den ikke lastes for. Som tegnefilm syntes jeg stadig den er en af instruktør Barfods og animator Børge Hambergs bedste og smukkeste film.'

Barfod's bedrift

Flere af Barfods medarbejdere eksperimenterede i årevis, for endelig at præsentere en færdig film, erindrer Jannik Hastrup og fortsætter:

'Flere af os stiftede i studiets egen filmklub for første gang kendskab med filmens store klassikere: "Den andalusiske hund", film af Jean Cocteau, Dreyers "Jeanne d`Arc", film af Len Lye og Norman McLaren. Det var, med nutidige ord, stort.'

For de fleste hos Barfod gik det meste af tiden dog med den daglige produktion, men tilsyneladende gik alt overskuddet til eksperimenter. Men frem for alt må understreges, at Barfod var hovedårsag til, at dansk animationsfilm overlevede i en tid længe før fjernsyn, filminstitut og uddannelse kom på banen. Børge Ring og Kaj Pindal var draget af. Bjørn Frank Jensen, Børge Hamberg og Kjeld Simonsen drog ikke permanent til udlandet. Harry Rasmussen husker:

'Flertallet foretrak at blive i Danmark og indrette sig efter, hvad arbejde der tilbød sig. De forstod, at indrette sig efter de herskende vilkår i slutningen af 60erne, hvor den frie, kunstneriske tegnefilm kunne produceres og overleve på statsstøtte eller ved at producere for offentlige institutioner, f.eks. Danmarks Radios TV.' 

En lang række danske animatorer høstede erfaringer der, bl.a. Leif Alberg, Erik Christensen, Børge Hamberg, Jannik Hastrup, Per Lygum, Evan Kallermann, Walther Lehmann, Flemming Quist Møller, Per Tønnes Nielsen, Harry Rasmussen, Kjeld Simonsen, Bent Steffensen, Ib Steinaa og Georges Stoyanoff.