Startet 1998. Mobilt tegnefilmværksted for skoleelever i
alderen ni til 15 år, i København og på Frederiksberg. Værkstedet har udgangspunkt i
Animationshuset i København, hvor der også tilbydes åbent værksted for grupper af
børn, primært fra skoler.
Projektet, der ledes af Annemette Karpen, er et samarbejde mellem
Animationshuset, Det kulørte Bibliotek, Byens Børn og Kulturudvikling Københavns
Kultur- og Fritidsudvalg.
Det mobile projekt, der rykker ud året rundt, er sædvanligvis 'på stedet' en
uge ad gangen, hvor der gives indblik i animationsprocessen og mulighed for at lave korte
film. Der arbejdes med flyttefilm, lerfilm, dukkefilm, pixilation og klassisk tegnet
animation.
Værkstedet har ligeledes været primus motor omkring animationsfilm for børn,
med workshop og visninger i forbindelse med den internationale børnefilmfestival Buster.