Cirkeline - Storbyens mus

Home ] Tilbage ] Plaschke ] Tegnefilm ] Havebane ]


Rulletekst

"Cirkeline
Storbyens Mus
1998



Rulleskøjte - transportmiddel for storbymus

Til Cirkeline film-listen


Instruktør: Jannik Hastrup. Manuskript: Jannik og Hanne Hastrup.

Cirkeline og hendes mussevenner er flyttet til storbyen. Her møder de bl.a. den frække forældreløse bymus Sidse og anden-generations indvandrermusen Hassan. Sammen kører de kører rundt i en gammel rulleskøjte og oplever en masse spændende ting, indtil de møder den fæle rotte, der bor i kloakerne.

Efter 30 år får Cirkeline sit come-back på det hvide lærred i en spillefilm, der fik en varm velkomst i dagspressen. Men anmelderne konstaterede også, at den havde bevaret TV-seriens episodiske præg, så filmens plot ikke var det tydeligste. Men tilføjede, at den var et kærkomment tilbud til de yngste biografgængere, hvis forældre inviterede i biografen af nostalgiske grunde..

Til gengæld har Jannik Hastrup taget konsekvensen af, at de sande stjerner er Frederik og Ingolf, som er de figurer der driver handlingen frem. Men Cirkeline er stadig superstjernen, trods sin rolle som 'næsten' bifigur.







Museelevator
Der sker ikke meget ondt i filmen. Det ved man på forhånd. Og det går utrolig nemt med at flytte fra landet ind til tredie sal. Der er ingen sorg, men kun trang til at opleve noget. Og nu lærer Cirkeline og hendes venner at spise fetaost, fordi de bliver venner med Hassan. Han er syv år og tyrkisk andengenerations indvandrermus. Det er i dag lettere at vise tolerance overfor de fremmede og vanskeligere at finde fjendebilleder, end da Hastrup på tv måtte tage eksotiske zigeunere og fæle diktatorlignende katte i brug for at bibeholder den socialrealistiske stil, uden at virke irettesættende.

For at bevare sjælen i Cirkelines univers besluttede Jannik Hastrup at benytte den gamle teknik med flyttefilm, hvor udklippede figurer flyttes direkte under kameraet.

Da Danmarks Radio har skudt penge i biograffilmen, laves den desuden i en tv-version på to afsnit, som sendes på DRTV om et par år.

Politiken, der uddeler tre hjerter, byder filmen varmt velkommen som et kærkomment tilbud til de yngste og forsømte biografgængere, men konstaterer så til gengæld, at man ikke får andet end hvad man med rimelighed kan forvente af et gensyn med Cirkeline. 'Solidt forankret i den humanistiske tradition brillerer Storbyens Mus med alle Cirkelines gammelkendte kvaliteter. Humoren er lun, stemmerne mere end fine og hele atmosfærden er afslappet, akvarelsk og uhøjtidelig indtil det decideret jazzede'.









Hos bedstefar i Chr. Havns Kanal
Weekendavisen udnævner Cirkeline til superstar og skriver bl.a.: 'Animationen er sød, men også så enkel, at der ikke er meget at bruge det store lærred til. Cirkeline - Storbyens mus er dog optimal for de børnefamilier, der skal introducere deres yngste medlemmer til at gå i biografen. Her er hverken buldrende gnuer eller alt for skræmmende skurke. Ingen dør, alle synger, de fleste vil hinanden det bedste. Derfor skal man nok heller ikke forvente andet end overbærenhed fra de ældre søskende, som lade sig lokke med på familieudflugten'.

Berlingske Tidende noterer, at handlingen er til at overskue, men fortsætter sin anmeldelse: 'Der er et par generationer af børn, der er vant til et dagligt tæppebombardement af toptunede tegnefilm fra Disney og nedefter, med tilhørende kogende merchandise-helvede, TV-kanaler i dusinvis og i det hele taget en verden, der syntes så langt fra Cirkelines håndtegnede tændstikæske-univers, som tænkes kan.'

Rørende løjer for de mindste, skriver Jyllands-Postens anmelder, hvis fire-årige datter kalder filmen 'meget god, men også lidt fjollet'. God taler for sig selv, uddyber anmelderen, mens han tolker 'også lidt fjollet' som referance til filmens mange sangnumre og løse struktur, hvor den fireårige indimellem var gået lidt pas på selve historien. 'Men de er ingen tvivl i mit sind. Man kan roligt tage førskolebørn ind i biografen og dvæle i et tempo, der ikke har det fjerneste at gøre med moderne Disney-drøn'.

                                                                      Næste film med Cirkeline